Nyheder


Tilbage til listen

13-07-2016

Svendborg Rabbits ansætter ny Salgs- og Sponsorchef.

Vi er meget glade for, at kunne informere jer om, at vi pr. 1/9 2016 har ansat Lars S. Aagaard som ny Salgs- og Sponsorchef i Svendborg Rabbits A/S

 

Svendborg Rabbits har længe haft et stort ønske om at blive mere professionelle, styrke organisationen, vækste yderligere økonomisk, samt gøre netværket endnu stærkere for vores samarbejdspartnere.

 

Vores mangeårige ønske er nu realiseret og Lars S. Aagaard er manden der nu skal professionalisere og løfte virksomheden til nye højder.

 

Lars fylder 30 år i slutningen af august og er et kendt menneske i bybilledet.

Han driver blandt andet, Spillestedet Hansted herunder musikfestivalen Hansted Live og er medejer af Svendborg Live ApS , som blandt andet står bag Indian Summer Festival i Svendborg.

 

Lars har et langt og solidt CV og har indtil 01.04.2016 arbejdet som Sales & Key Account Manager hos virksomheden Solution Group ApS. Inden da var han ansat i DFDS Seaways A/S som Business Leader og har stor erfaring fra restaurationsbranchen både i Danmark, Frankrig & Spanien.

 

Qua sine erfaringer er Lars vant til at arbejde med salg og netværk samt arbejdet med frivillige, hvilket vi også har haft fokus på, da Lars skal være med til at motivere de godt 50 frivillige der er med i kaninhulen til hver eneste kamp.  

 

Lars er af natur meget udadvendt og har en fantastisk evne til at gå ind i folk ”med træsko på” Gennem de seneste par år har han fået en større og større interesse for basketball og ikke mindst Svendborg Rabbits, han mener, ligesom os, at der er et kæmpe potentiale i byens hold.

 

Selvsagt forventer vi os meget af samarbejdet og vores mål er at forbedre os endnu mere så vi altid leverer det bedste produkt, netværk og underholdning til vores samarbejdspartnere og fans.

Lars’ arbejdsopgaver vil hovedsageligt bestå i at videreudvikle Svendborg Rabbits som virksomhed, men samtidigt sikre at vi altid er den professionelle samarbejdspartner over for vores sponsorer som vi gerne vil være.

Lars vil ydermere blive den umiddelbare kontakt til jer som sponsorer og samtidigt skal han sikre at vi fremadrettet bliver flere i vores fantastiske sponsornetværk.

 

”Jeg glæder mig utroligt meget til at starte I Rabbits og har personligt store forventninger til den fremtidige sæson både inden- og uden for banen. Særligt håber jeg, at jeg i samarbejde med resten af Rabbits Teamet kan bidrage til at Svendborg Rabbits fremover vil få en stærkere virksomhedsprofil og dermed vil kunne tilbyde mere til de sponsorer, samarbejdspartnere og ikke mindst tilskuere som i de seneste år har støttet klubben” Udtaler Lars

 

Vi håber i vil være med til at tage rigtigt god imod Lars, og huske at bruge ham hvis i har spørgsmål, ideer eller potentielle samarbejdspartnere som gerne vil kontaktes af Rabbits.

 

Glædeligt er det også at kunne informere jer om at Claus Magaard fortsætter i administration i den kommende sæson.

Claus’ hovedopgaver vil bestå i at varetage vores samarbejdsaftale med Svendborg kommune, samt hovedparten af selve administrationsdelen på Rabbits kontoret.

Hovedsponsorer

Næste hjemmekamp

27 September kl 19:00 mod Hørsholm 79ers

  • Stilling
  • Spilleplan
Svendborg Rabbits
0
Bakken Bears
0
Hoersholm 79ers
0
Horsens IC
0
Randers Cimbria
0
Stevnsgade Supermen
0
Team FOG Naestved
0
Wolfpack
0
Full standings

Exclusive Partnere

logorow1.jpg
logorow2.jpg