Nyheder


Tilbage til listen

04-10-2016

De første 2 point

Langt om længe startede sæson I basketligaen og hvilket drama publikum blev vidne til.

 

Dagens kampsponsor, Svendborg kommune, havde åbnet dørene og inviteret til gratis kamp. Det flotte tilbud benyttede 1239 tilskuere sig af – og de fik spænding til det sidste.

 

Første quater starter med en hurtig 3 points scoring fra Darious Moten og derefter 2 point til nyankomne Zaki som udnyttede en flot frispilning fra Porta.

Derefter står der faktisk SISU på resten af perioden og man fik allerede i denne periode set at Anders Haas virkelig kan spille god basket og kampen bestemt ikke ville blive en ”walk over” for Rabbits.

 

I anden periode fortsætter SISU med at føre kampen og spille fornuftigt og efter deres egne præmisser. Det er tydeligt at Rabbits har mange nye spillere der skal lære hinanden at kende før vi for alvor får at se hvilket potentialle holdet besidder.

Det lykkedes Rabbits til sidst at få skabt kontakt i perioden ved hjælp af et par flotte scoringer fra Cam Jones, som havde en nervøs debut, samt rutinerede Axel K som også satte 3 point på tavlen.

Holdende gik til pause med en føring til Rabbits på 36-34.

 

I halvlegen håbede publikum at Rabbits kunne få en god pause te og komme godt ud i 3 periode og få sat en afgørende føring ind.

Det modsatte skete desværre og SISU får lavet et lille forspring og virker til at affinde sig godt med at presset var på hjemmeholdet. SISU nye spiller, Kyle Dranginis spiller en flot periode og scorer 7 point i 3 quarter.

 

Stillingen inden 4 periode var 55-52 i SISU’s favør. Nervøsiteten bredte sig i kaninhulen – men stadig havde ingen nok forventet hvilket drama de skulle blive vidne til senere i perioden.

Publikum kommer hurtigt op af stolene da Cam Jones viser han bestemt kan komme op i de højere luftlag med et flot alley op dunk. Desværre fortsætter Anders Haas hans flotte spil og scorer 2 hurtige 3’ere for SISU. Haas endte kampen på flotte 25 point og ligner en gevinst for den danske liga.

Holdende følges pænt af og med 3 minutter igen af kampen sender Porta i 3’er i kurven og udligner dermed til 70-70 til begejstring for hjemmepublikummet.

Tanner McGrew scorer dernæst de næste 4 point i kampen og først med 9 sekunder tilbage lykkedes det Porta, via pladen, at sende to point i kurven til udligning : 74-74.

 

Time out SISU og holdfejl til begge hold. Nu havde alle mere eller mindre indstillet sig på forlænget spilletid. Dog ikke Alexander Bak som fik hans debut i kaninhulen.

På SISU’s indspil lykkes det Nana Harding at få stjålet bolden. Porta finder Bak som tager en enkelt dribling og skyder på en step back 3 points forsøg. Bolden er i luften og på hornet går den igennem nettet til kampens slut resultat : 77-74

 

Hvilken super debut for Alexander Bak og sikke et drama som vi alle blev vidne til.  Stor ros til SISU for kampen – de gik til den alle 40 minutter og spillede en god gang bold.

 

For Rabbits er der nu pause indtil næste uge hvor der venter nogle særdeles hårde udebane kampe tirsdag og Torsdag mod henholdvis HIC og TEAM Fog Næstved.

Hovedsponsorer

Næste hjemmekamp

27 September kl 19:00 mod Hørsholm 79ers

  • Stilling
  • Spilleplan
Svendborg Rabbits
0
Bakken Bears
0
Hoersholm 79ers
0
Horsens IC
0
Randers Cimbria
0
Stevnsgade Supermen
0
Team FOG Naestved
0
Wolfpack
0
Full standings

Exclusive Partnere

logorow1.jpg
logorow2.jpg