Nyheder


Tilbage til listen

28-10-2016

Sikker sejr til Svendborg Rabbits over Stevnsgade Supermen

Det var tredje kamp på blot syv dage for kaninerne så man frygtede måske lidt overskuddet hos hjemmeholdet inden aftenens kamp.

Sidste uge havde man slået Hørsholm 79ers i ugens TV kamp og derefter tog man søndag til Århus hvor bjørnene desværre var for stærke.

Frygten for overskuddet blev gjort til skamme og kaninerne kom flyvende ud af starthullerne og kom foran 11-0 inden Stevnsgade kom på tavlen.

Rimeligt hurtig stod det klart for coaching staff at muligheden for at hvile nogle af de ældre spillere var til stede.

Derfor spillede Harding Nana slet ikke og Porta var på banen i tre minutter men Axel Karason fik 9 minutters på banen.

Det gav til gengæld muligheden for flere af de unge spillere, som er en vigtig del af Rabbits fremtid, for at spille gode minutter og de leverede varen og fik vigtigt kamp erfaring.

17 årige Tomas Bjarkason spillede 19 minutter og fik hevet hele 7 rebounds til sig. 16 årige Anton Harbo leverede en stabil indsats på guard positionen og spillede halvdelen af kampen.

20 årige Mathias Kelly som er ved at være oven på efter skaden som har drillet ham i opstarten af sæsonen spillede 25 min og leverede en flot indsats med 9 point og 6 assist. Det var dejligt for hjemmebane publikummet at se Mathias i fuld vigør igen.

Stevnsgade havde en skidt dag men var bestemt heller ikke heldige.  Mike Flowers kom hurtigt til skade i kampen og der skal herfra lyde et ønske om god bedring og vi håber at se Mike hurtigt tilbage på banen igen.

Gennem hele aftenen havde Supermen det svært med kurvene i kaninhulen. Kun 4 af 25 forsøg fra distancen blev ramt og så er det svært at få succes. Rebound kampen vandt Rabbits også 43 – 31 hvilket heller ikke gjorde det nemmere for Nørrebro holdet.

Davie Champagnie spiller en fornuftigt kamp og leverer 9 point og 9 rebounds. Matthiue Gamberoni og Nate Gibbs scorer begge 13 point.

Af højdepunkter i kampen skal nævnes det alley opp dunk som Cam Jones smider i kurven efter en flot aflevering fra Mathias Kelly. Det er bestemt et ekstra kig værd. Du kan se highlightet nederst.

Cam Jones havde i det hele taget en god aften. På små 20 minutter formår han at score 25 point – 6 rebounds – samt at score på sammenlagt 60% af sine forsøg. Zaki skal også nævnes for hans gode defensive indsats og 13 rebounds.

Kampen ender med en sejr på 92-51 til Rabbits som i aftes bestemt havde fået spist deres kryptonit gulerødder og hurtigt fik sat Stevnsgade skakmat.

Holdende skal snart møde hinanden igen, denne gang i pokal turneringen og Rabbits skal huske at det er en helt ny kamp. Stevnsgade skal bestemt ikke undervurderes da de i aften både var uheldige og skidt skydende. Det sker ikke to gange i streg.

Efter 3 kampe på kun 7 dage holder Rabbits nu en uges pause inden turen går til kron Jylland hvor Randers Cimbria venter næste torsdag.  

Stevnsgade skal i aktion igen på søndag mod Hørsholm 79’ers. 

Hovedsponsorer

Næste hjemmekamp

27 September kl 19:00 mod Hørsholm 79ers

  • Stilling
  • Spilleplan
Svendborg Rabbits
0
Bakken Bears
0
Hoersholm 79ers
0
Horsens IC
0
Randers Cimbria
0
Stevnsgade Supermen
0
Team FOG Naestved
0
Wolfpack
0
Full standings

Exclusive Partnere

logorow1.jpg
logorow2.jpg