Nyheder


Tilbage til listen

10-11-2016

Overtid I Kaninhulen mellem Svendborg Rabbits og Team FOG.

Aftenens kamp var imødeset med spænding fra begge holds side. Gæster fra Team Fog Næstved og Rabbits spillede i den første kamp, tidligere på sæsonen, en meget tæt kamp der blev afgjort 1 sek. før tid med en scoring fra Antonio Porta til Rabbits sejr på 2 point.

Selvsamme Porta skulle vise sig i aften igen at få en hovedrolle i kampen med hans 26 point.

Qua det tætte nederlag var det et meget opsat TFN mandskab der kom på besøg denne aften. De ambitiøse Sydsjællændere er også lidt under pres i ligaen da man ikke har fået høstet de point som man havde forventet – derfor ville en udesejr i Svendborg være utrolig vigtigt for mandskabet der de sidste 2 år har vundet bronze i ligaen.

Første periode starter med en hurtigt scoring fra Alexander Bak, som generelt spillede en god kamp mod sine tidligere holdkammerater. Kaninerne kommer foran 5-0 på en scoring fra Nana Harding og Rabbits kom derfor bestemt godt fra land.

Så kom Næstved også i gang med scoringerne og generelt var begge hold klar fra start til at tage teten på kampen. Perioden ender med en føring på 23-22 til TFN.

Anden periode fortsætter med fornuftigt spil fra begge hold. Udeholdets klasse spiller Deon Mitchell holder TFN godt inde i kampen. Gennem kampen skyder Deon flotte 5/9 fra tre points distancen og ender kampen sammenlagt på 23 point og imponerende 9 assist.

Holdende følges ad gennem perioden og det pause fløjtet lyder står der 44-40 i hjemmeholdets favør. Der var bestemt lagt op til god underholdning i 2 halvleg for de mange fremmødte publikum.

Zaki lægger ud i 3 periode med et kraftfuld dunk og bringer kaninerne yderligere foran. Nana Harding spiller igen en bund solid kamp og kvitterer med 24 point og hele 11 rebounds. Nana var også modtager på en flot bag om ryggen aflevering fra Porta hvor Nana lægger bolden i kurven til føring på 54-47.

De to ældre kaniner, Porta og Nana, sad begge ude i Søndagens pokal kamp mod Stevnsgade. Det skulle vise sig at være en taktisk god disposition fra Rabbits trænerne Arnar og Bernat. Begge havde derfor fået en hel hviledag og kunne spille tunge minutter i aftenens kamp.

Perioden slutter med en føring på 60-57 til Rabbits.

Fjerde periode starter godt for Rabbits og efter et par minutter fører man 66-59, men så kommer der en lille scorings krise for hjemmeholdet mens TFN knokler ufortrødent på og arbejder sig ind på føringen. Pludselig står der 68-68 og flere blandt publikum og sponsorer sad og frygtede om kaninerne igen denne uge skulle smide en kamp væk i stil med sidste uges kamp i Randers der blev tabt med en efter en stor føring i 3 periode.

TFN kommer faktisk op og fører med 78-74 med halvandet minut tilbage. Rabbits skifter strategi og begynder at fejle for at stoppe uret. Taktikken virker og med 4 sekunder tilbage scorer Porta på to straffe til udligning 80-80. TFN misser det sidste skud og overtid i kampen er en realitet.

I overtiden tager den Argentinske troldmand styringen på kampen. Porta scorer en 3’er og derefter på et layup inden kaptajn Magaard, der i aften spillede sin imponerende ligakamp nr. 350, sætter to sikre straffe til stillingen 87-80.

Svendborg spiller god bold i overtiden og bag Portas 9 point alene i overtiden kommer sejren aldrig rigtigt i fare til trods for nogle lidt dumme beslutninger til sidst af hjemmeholdet.

Aftens kamp var også startskuddet for Rabbits til et noget hektisk program med 5 kampe på 16 dage før der så venter 14 dages pause.

Fuldt fokus rettes nu mod mandagens pokal kamp mod de danske mestre fra Horsens IC. 


 

Hovedsponsorer

Næste hjemmekamp

30. november kl 19:00 mod Bakken Bears

  • Stilling
  • Spilleplan
Horsens IC
14
Hoersholm 79ers
12
Team FOG Naestved
10
Svendborg Rabbits
6
Randers Cimbria
6
Bakken Bears
4
Wolfpack
2
Stevnsgade Supermen
0
Full standings

Exclusive Partnere

logorow1.jpg
logorow2.jpg