Nyheder


Tilbage til listen

02-01-2017

Rabbits taber hjemme til Team FOG Næstved

På forhånd havde publikum forventet et meget tæt nytårs brag i fredagens kamp mellem Svendborg Rabbits og Team FOG Næstved.

De to tidligere kampe i sæsonen var endt med to sejre til Rabbits hvor begge opgør også har været helt tætte ned til de sidste.

TFN kommer bedst fra start i kampen og Rabbits har det svært ved at komme til fri skud. Det gode for Rabbits er dog at forsvaret står solidt og derfor er man efter 7 min. kun bagud med 9-16.

En af de store frustrationer for Rabbits mandskabet (men også TFN )  i aften var dommerlinjen gennem kampen. I første periode alene bliver der kaldt hele 15 fejl hvilket giver flere spillere fejlproblemer og har sin tydelige effekt på banen for de enkelte hold også.

Anden periode forstætter med godt Næstved spil og de får udbygget føringen. Porta stempler ind og får holdt kaninerne inde i kampen med flotte scoringer.

Darious Lee Moten ville også lege med og i et fastbreak hamrer han bolden i kurven på et rigtigt flot dunk som vi må håbe er fanget på video. Sikke en scoring og Rabbits får fornyet energi.

Stillingen ved halvleg er en føring til gæsterne på 34-29.

Man sad med en følelse af at kampen kunne gå begge veje da holdende står rigtigt godt til hinanden.

Næstved starter perioden fornuftigt og kommer op og fører med 10 point inden flere gode forsvars aktioner fra Rabbits sætter en prop i og da Cam Jones samtidigt får gang i scoringen er kampen pludseligt helt lige og publikum glæder sig over en god herre fight.

Perioden ender med en føring til Rabbits på 50-44.

Fjerde periode står i Earnest Ross tegn. Den nye næstved spiller, som indtil 4 periode havde været anonym, får indstillet sigte kornet og afgøre næsten alene kampen til gæsternes fordel.

Earnest scorer hele 17 point i perioden, heraf flere pressede skud som flot bliver ramt. Hatten af det for det – manden kan skyde flot udefra!

Rabbits er til trods for Earnest Ross one man show stadig med i kampen og 4 minutter før tid er stillingen helt lige 64-64.

Desværre bliver Axel Karason ramt af en lidt tynd fejl fra dommernes side, som samtidigt sender den islandske vulkan tidligt i bad. Momentum svinger til Næstveds side og de formår at få kontrol over kampen.

Perioden bliver højt scorende da Rabbits er tvunget til at fejle og sende Næstved på linien og hele affæren ender med et Rabbits nederlag på 73-77.

Ved nytår indtager Rabbits 3 pladsen i ligaen efter en godkendt første halvdel af sæsonen.

Rabbits næste kamp er torsdag den 5. Januar hvor mestrene fra Horsens IC kommer på besøg. 


 

Hovedsponsorer

Næste hjemmekamp

27 September kl 19:00 mod Hørsholm 79ers

  • Stilling
  • Spilleplan
Svendborg Rabbits
0
Bakken Bears
0
Hoersholm 79ers
0
Horsens IC
0
Randers Cimbria
0
Stevnsgade Supermen
0
Team FOG Naestved
0
Wolfpack
0
Full standings

Exclusive Partnere

logorow1.jpg
logorow2.jpg