Nyheder


Tilbage til listen

07-01-2017

Nervepirrende tæt kamp I kaninhulen.

Årets første kamp I 2017 for både hjemmeholdet fra Svendborg Rabbits og gæsterne fra Horsens IC blev noget af et drama for både spillere og publikum.

Inden aftenens kamp havde HIC ganske imponerende vundet samtlige af deres udebane kampe i denne sæson – den meget flotte stime skulle vise sig at blive brudt i kaninhulen.

Første periode starter med kaninerne som skyder meget fra distancen med rimeligt succes og kommer foran 8-4. Faktisk skyder hjemmeholdet 50% fra distancen i første periode.

Stefan Bonneau er topscorer efter første periode med 8 point og for gæsterne har Iffe Lundburg også scoret 8 point.

Perioden ender med en snæver Rabbits føring på 23-19.

I anden periode har begge hold svært ved at ramme kurven. Faktisk bliver der kun scoret 7 point på de første 5 minutter! HIC kommer først ud af ”scorings krisen” og kommer faktisk op og fører 29-28. Iffe Lundberg fører an for gæster med 13 point.

I halvlegs konkurrencen fik publikum også besøg af en af deres gamle helte, Søren Bækgaard Jensen, som huserede på sydfyn og var en meget dygtigt forsvars terrier fra sæson 2002 og helt frem til 2009.

Søren havde vundet i Rabbits lotteriet og skulle skyde fra midten – resultatet, selvfølgelig en sikker og flot scoring som fik et stort bifald fra publikum til en af deres gamle helte.

Om Rabbits mandskabet havde set Søren Bækgaards flotte scoring og fået inspiration vides ikke. Faktum er at 3 periode starter rigtigt godt set med Svendborg øjne og 5 ubesvarede point giver en føring på 40-35.

Det gode spil fortsætter og ved stillingen 46-40 til kaninerne kalder HIC’s træner Dedic timeout.  Efter den korte taktik pause står der HIC på det hele og 9 point i streg og pludselig fører gæsterne og det er hjemmeholdet der må tage timeout.


Pausen hjælper og godt og velovervejet spil bringer hjemmeholdet tilbage i kampen. Stillingen efter tredje periode var helt lige, 56-56 i det dramatiske opgør.

Inden fjerde periode viste termometeret at temperaturen udenfor havde nu sneget sig ned på -7 grader. Det kunne hverken spillere eller fans dog mærke da hallen kogte og alle var klar på en spændende afslutning. Der var hedt i kaninhulen denne aften.

Svendborg kommer bedst fra start i fjerde periode. Flere gode præstationer i angrebet bringer Rabbits op med 63-58. Vedran Borovcanin nægtede som altid at give op og holder HIC inde i kampen med flere flotte aktioner og 5 point i streg for gæsterne.

Med 3 minutter igen er stillingen helt lige 64-64 og folk sveder til trods for de tidligere nævnte temperaturer udenfor denne aften.

Will Artino bringer gæsterne foran med 68-66 på et layup med små 2 minutter tilbage. Begge hold brænder så flere skud. Gæsterne Daniel Trist brænder med små 10 sekunder tilbage og Darious Moten sikrer sig rebounden og en sidste mulighed ( troede man ) for kaninerne til at sikre uafgjort.

Alexander Bak fører bolden frem og bliver fejlet med 8 sekunder tilbage. 2 straffe skal sættes for at sikre forlænget spilletid. Første skud går i og publikum jubler. Andet skud bliver brændt men Axel Karason, som igen leverer et brag af en fight får presset en turnover ud af HIC i rebound situationen.

Stillingen er på dette tidspunkt 68-67 til gæsterne og der resterer 6 sekunder og coach Arnar G vælger klogt at kalde time out og sætte en sidste spil op.

Det går stærkt de sidste sekunder og Rabbits når at brænde et 3 points forsøg – få fat i rebounden og brænder forsøget for så at sikre sig endnu en hårdt tilkæmpet rebound og flot lægger Nana Harding en presset scoring i kurven med 1,7 sekund tilbage til Rabbits føring 69-68!

HIC kalder naturligvis timeout og får flyttet bolden og på Rabbits banehalvdel og nerverne siden udenfor på tøjet hos alle i hallen.

Bolden havner hos Will Artino, som set med svendborg øjne, gudskelov brænder og derved kan jublen bryde ud for hjemmeholdet og dets fans.

En jætte mandfolk indsat og hold samarbejde sikrer kaninerne sejren. Forsvaret stod godt og scoringerne var delt flot ud – således scorede 5 kaniner over 10 point denne aften. 

Værd at bemærke er det også at Rabbits måtte i aftenens kamp undvære Antonio Porta som havde deltaget i Lunda Spelan og endvidere havde problemer med knæet og derfor fik tiltrængt hvile.

Næste udfordring for kaninerne er på onsdag hvor et svært opgør i Hørsholm 79ers venter, mon ikke Antonio er klar igen til kamp der.

 

Hovedsponsorer

Næste hjemmekamp

27 September kl 19:00 mod Hørsholm 79ers

  • Stilling
  • Spilleplan
Svendborg Rabbits
0
Bakken Bears
0
Hoersholm 79ers
0
Horsens IC
0
Randers Cimbria
0
Stevnsgade Supermen
0
Team FOG Naestved
0
Wolfpack
0
Full standings

Exclusive Partnere

logorow1.jpg
logorow2.jpg