Nyheder


Tilbage til listen

20-07-2017

2 mand klar for kaninerne

Plannthin-Kanin vender hjem til Rabbits.

 

Vi er meget glade for at kunne informere jer om at en kær gammel kanin igen vender hjem til det sydfynske.

 

Svendborg Rabbits og Mikkel Plannthin har valgt at indgå kontrakt for den kommende sæson, hvor Mikkel skal spille shooting guard og small forward.

 

For de fleste er en præsentation af Mikkel ikke nødvendig, han har tidligere spillet over 200 kampe for Svendborg og var en stor del af holdet der vandt DM guld tilbage i 2010.

 

Vi ved alle han er en rigtigt dygtig og ihærdig spiller med mange gode kvaliteter på banen.

Udenfor banen er han meget vellidt og den perfekte rollemodel - lige præcis den type vi gerne ville have tilført holdet.

 

Sidste sæson spillede den 195cm høje Mikkel i Sverige for Norrköping Dolphins hvor endestationen blev semifinalen og en 2. plads i grundspillet.

Mikkel endte sæsonen med et snit på: 6,8 point, 2,4 reb. og 2,4 ass.

 

På trods af sin kun 28 år, er der tale om en meget erfaren herre med et flot CV.

 

2008/2013 Svendborg Rabbits.

2013/2014 BC Prievidza i Slovakiet.

2014/2015 Eco Örebro i Sverige og Svendborg Rabbits.

2015/2016 Bakken Bears / Europa Cup.

2016/2017 Norrköping Dolphins i Sverige.

 

Mikkel har også siden 2008 været en del af det danske herre landshold og er igen denne sommer udtaget til brutto truppen som samles snart.

 

Nu går turen som nævnt hjem til Danmark hvor han skal kan hjælpe holdet i jagten på flere medaljer til Fyn.

 

Vi håber at i alle vil være med til at tage godt imod Mikkel og hans kæreste Maria og byde dem velkommen hjem!

 

 

Derudover har vi endnu en rigtigt god nyhed til jer :

 

 

Det er med stor glæde og stolthed at vi kan præsentere den seneste spiller til kanin truppen.

Rabbits har valgt at indgå en 1+1 aftale med den danske landsholdsspiller, Sebastian Åris.

 

Sebastian er et af de absolut største danske guard talenter og en spiller vi længe gerne ville tilknytte her på Sydfyn.

Hvis navnet virker bekendt er det fordi han har spillet 3 sæsoner for Bakken Bears og desuden også et år hos vores rigtigt gode samarbejdspartner, EVN ( Efterskolen ved Nyborg )

 

Sebastian er 21 år gammel, måler 188 cm og vejer 80 kg.

Han spiller point guard og shooting guard. Han er oprindelig fra Viborg men flyttede tidligt til Aarhus for at studere og spille for EBA i 1. div. og Bakken Bears.

 

I sidste sæson blev det til hans første udlandsophold. Her stod Malbas fra den bedste række i Sverige klar med en kontrakt og tiltænkte en stor rolle på holdet til Sebastian. 

Hans snit i den stærke svenske række var flotte 10,7 point, 3,3 ass og 3,7 reb. på 28 min

 

I hans tid hos Bakken Bears er det også blevet til 3 sæson med europæiske kamp og derudover har Sebastian både deltaget i U16 og U18 EM

 

Vi er sikre på at Sebastian kan udvikle sig endnu mere i Svendborg og løfte sit niveau og blive en vigtigt spiller for kaninerne.

Sebastian kommer til Svendborg når træningerne for brutto landsholdstruppen er overstået og vi håber i vil tage godt imod den nye kanin : )

 

Giv et like og byd Mikkel velkommen hjem og Sebastian velkommen til : )

 

Goooo Rabbits  

 

Hovedsponsorer

Næste hjemmekamp

27 September kl 19:00 mod Hørsholm 79ers

  • Stilling
  • Spilleplan
Svendborg Rabbits
0
Bakken Bears
0
Hoersholm 79ers
0
Horsens IC
0
Randers Cimbria
0
Stevnsgade Supermen
0
Team FOG Naestved
0
Wolfpack
0
Full standings

Exclusive Partnere

logorow1.jpg
logorow2.jpg