Nyheder


Tilbage til listen

27-10-2017

To sikre point til kaninerne

Torsdagens kamp skulle byde på to sikre point til hjemmeholdet som igen havde besøg af Wolfpack. Publikum blev ikke skuffet og der var aldrig rigtigt tvivl om resultatet.

Kampen starter lige og de to hold følges ad de første 6 minutter. Faktisk fører Wolfpack 17-16 inden coach Luca vælger at kalde timeout.

Spillerne får læst lektien og bedt om at få strammet op i forsvaret med det samme. Timeout hjælper og kaninerne får lukket godt ned for Wolfpack og går på et 17-1 run og ender med at føre efter første periode 30-18.

Anden periode bliver der skiftet meget ud for hjemmeholdet og alle spillere bidgraver positivt.

Mike Moore, som spillede en super kamp med 21 point – 9 rebounds – 8 assist,  leverer et kæmpe dunk som skaber jubel blandt publikum. Rutine fornægter sig ikke og kaptajnen, Claus Magaard, sætter en flot 3’er på slutfløjtet af første halvleg til føring på 50-35. Publikum er tilfredse og man sidder med fornemmelsen af at Rabbits kører denne kamp hjem sikkert.

I anden halvleg fortsætter det koncentrede forsvarspil fra hjemmeholdet og man har success med at kontrollere Wolfpacks dygtige spiller, Durrell Vinson som igen i aften kæmpede hårdt under kurven. Det lykkedes at holde Durrell på kun 13 point i aftenens kamp. For udeholdet leverer Edgaras Stanionis en god kamp og får scoret 18 point og nappet 7 rebounds også.

Jacob Enevold Jensen spiller en god kamp og influerer mange skud i forsvaret og griber 6 rebounds samtidigt med han får lagt 10 point i kurven. Terrel Harris, som scorer 17 point i aftenens kamp, nyder godt af flere frispilninger fra netop Jacob Enevold i 3 periode og kaninerne udbygger føringen til 75-52 inden sidste periode.    

Dejligt var det også at se at flere af de unge kaniner får godt med spilletid og værdifuld erfaring at bygge videre på.

4. periode kører på ”cruise control” for hjemmeholdet og man kører en sikker sejr på 95-69 hjem mod Wolfpack.

Næste kamp for Rabbits er den 9. November i en live TV kamp på TV2 Sport mod Horsens IC.

Ugen efter den 15/11 venter så årets vigtigste kamp, kvart finale i pokal turneringen, igen mod Horsens IC, men denne gang på udebane. 

Hovedsponsorer

Næste hjemmekamp

30. november kl 19:00 mod Bakken Bears

  • Stilling
  • Spilleplan
Horsens IC
14
Hoersholm 79ers
12
Team FOG Naestved
10
Svendborg Rabbits
6
Randers Cimbria
6
Bakken Bears
4
Wolfpack
2
Stevnsgade Supermen
0
Full standings

Exclusive Partnere

logorow1.jpg
logorow2.jpg