Nyheder


Tilbage til listen

04-10-2015

Rabbits åbner med sejr over 79ers

i sæsonpremieren

Kaninerne var kæphøje da 79'ers kom i Svendborg Idrætscenter lørdag eftermiddag for 79'ers var uden Sikander Nielsen og

David Harder og så meget unge ud.

Det gav om endnu mere selvtillid hos kaninerne og faren for at undervurdere modstanderen var i den grad til stede. En opgave

for trænerteamet at sætte holdet op. Hjemmeholdets US spiller, Trevor Novack var ude med en knæskade men forventes klar

indenfor et par uger.

79'ers er et mandskab, uanset alder, man aldrig skal tage for givet, hvilket kaninerne har måtte erfare også på hjemmebanen

men især i Fire Arena, hvor Rabbits rigtig mange gange har det svært. Frederik H N var klar til at drive sine holdkammerater

frem med sin vanlige taktstok og den slår sjældent forkert.

Kampstarten var i hjemmeholdets favør og de ca. 1300 fremmødte lavede en god kulisse til sæsonens første opgør.

Brandon Rozzell lagde ud for kaninerne godt fulgt op af Axel Karason med 6 points i træk men så viste US spilleren

hos 79'ers solidt spil under kurven og hver gang han fik bolden dèr kunne kaninerne kun lave fejl og dermed Evan Yates på

straffelinjen gang på gang.

Her var han sikkerheden selv 11/14 igennem hele kampen. Yates som bedste mand i 1. periode med 9 af 79'ers 16.

Rabbits foran med en enkelt efter 1. periode.

Brandon Rozzell er på forhånd udråbt til en af ligaens mest scorende spillere og han svigtede ikke i 2. periode. Først blev

han fejlet på en lang treer og omsatte sikkert alle tre og på angrebet efter satte han endnu tre points. Flot spil af den

hurtige amerikaner. Axel Karason ville ikke stå tilbage så endnu en treer til kaninerne og så fulgte Claus Magaard og

Antonio Porta også med i jagten på points med hver en fra den lange distance. Alle der havde troet, at Rabbits skulle få

points under kurven pga. tre store centerspillere i Antony Borden, Liam Potter og Marinus Mouboe blev snydt for

trepointsskuddene regnede i, 12/31 for hele kampen.

Sikander Nielsen der ikke var klar fra kampstart kom pludselig ind fra sidelinjen og han var ikke varmet op. Det var heller ikke

nødvendigt for det blev han på banen med 7 points i træk. Han havde fortjent mere opmærksomhed fra kaninernes forsvar

der sejlede noget rundt. Ved pausen var stillingen dog +5 i hjemmeholdets favør, 36-31. Absolut intet afgjort.

Pausen måtte havde gjort Rabbits opmærksom på, at 79'ers ikke er et hold der bare ligger sig ned. Kaninerne kom

fuldstændig flade ud og 3 minutters opvarmning var slet ikke nok. 79'ers i et run på 2-10 og ingen points fra hjemmeholdet

i 6 minutter i starten af perioden. Det var ikke et hold der var klar efter pausen. 79'ers foran og kampen blev helt tæt inden

kaninerne med 5 trepointsscoringer i træk bragte sig tilbage i opgøret. Det var to i træk fra Antonio Porta på lige det rigtige

tidspunkt samt to fra Brandon Rozzell og en enkelt fra Damian Ocana. Anders Skov og Emil Hjorth med flot indsats fra 79'ers.

Hjemmeholdet foran med 4 inden de sidste 10 minutter.

Intet var afgjort.

Claus Magaard, Rasmus Christensen og Damian Ocana var klar fra sidste periodes start og så var kaninerne foran

med 10 inden 79'ers slog igen.

Rabbits bringer sig foran med endnu en treer fra Brandon Rozzell der følger op med to to'ere mere og så er Rabbits i

front med 9 fordi 79'ers aldrig gav op og mere spillede som et hold en hjemmeholdet. 7 points fra Anders Skov, der

viste flot spil gennem hele kampen, og hjemmeholdet er kun foran med 2 inden de sidste to minutter tikker ind.

Axel Karason med to sikre straffe, forinden havde han brændt to, og hvem andre end Brandon Rozzell slutter kampen

af for sit mandskab med i alt 12 points i perioden, de sidste 5 i de sidste 1 1/2 minut. Kaninerne vinder sæsonens

1. kamp men ikke overbevisende. Det var tydeligt, at optakten ikke har været optimal men nu er Rabbits i gang.

Selv om 79'ers først sent har fået stablet et hold og en rigtig god træner på benene, så holdspillet bedre ud hos gæsterne.

Kaninerne kommer efter det, derom ingen tvivl men der skal arbejdes for sagen i træningslokalet.

Dagens bedste spiller Brandon Rozzell med 33 points og 9 rebounds effektivitet på 33.

For hjemmeholdet scorede desuden Axel Karason 13 og Antonio Porta 11. Porta havde samtidig dagens højeste

assiststal også med 11.

For 79'ers scorede Evan Yates 19, Anders Skov 15 og Sikander Nielsen samt Andreas Amundsen hver 9.

Rabbits spiller igen tirsdag tv kamp i Næstved. 79'ers har næste kamp i Randers den 10. oktober. 

Hovedsponsorer

Næste hjemmekamp

27 September kl 19:00 mod Hørsholm 79ers

  • Stilling
  • Spilleplan
Svendborg Rabbits
0
Bakken Bears
0
Hoersholm 79ers
0
Horsens IC
0
Randers Cimbria
0
Stevnsgade Supermen
0
Team FOG Naestved
0
Wolfpack
0
Full standings

Exclusive Partnere

logorow1.jpg
logorow2.jpg