Nyheder


Tilbage til listen

02-10-2018

Rabbits vinder sæsonåbner på udebane

Kampen var der set frem til med en hvis spænding. Kunne Wolfpack overraske og tage en sejr fra kaninerne? En kamp i pre-season var endt med et 7 points nederlag til ulvene og lovede godt for den mulighed. 

Men den spænding fik Svendborg Rabbits hurtigt taget ud af kampen, da de startede som lyn & torden. Efter 3 minutter havde de bragt sig foran med 8-0 og Wolfpack havde nok at gøre med, blot at komme til en fornuftig afslutning indenfor de 24 sekunder. Kaninerne var aggressive fra start og pressede konstant boldholderen hos ulvene. Det betød flere boldtab i opspillet hos hjemmeholdet. 

Og det virkede generelt som om, at kaninerne var bedre forberedt på det taktiske plan. Boldtab hos ulvene gjorde det nemt for dem i transition, og Svendborg kom generelt let til hurtige scoringer under kurven i 1. periode, når de forcerede en turnover hos hjemmeholdet, der kort sagt ikke kunne følge med på kaninernes hurtige opspil. Ulvene blev gang på gang fanget i pressede afslutninger og have kun 2 regulere scoringer i 1. periode. 

Fra 0-8 rykkede Svendborg til 9-22 efter en periode hvor særligt Svendborgs store folk dominerede under kurven og dragede fordel af deres større styrke. Zachary Evens Charles og Jeremiah Ingram var dominerende for kaninerne med 12 point. Mens Mathias Seilund og William Aspelund er eneste med regulære scoringer i perioden for ulvene. De øvrige 5 point var lagt i kurven fra straffelinjen.  

I anden periode ser Austin Waddoups banen for første gang i kampen. Wolfpack kæmper fortsat med at træffe de rigtige beslutninger i angrebet, og enkelte spillere viser nu deres frustration over det. Austin Waddoups går forrest og sætte ulvenes første scoring fra distancen. Han har 7 point i 2. periode, bl.a på et par gode raids mod kurven. Wolfpack får mere styr på turnoversituationen og stopper dermed Svendborgs hurtige opspil og lette scoringer. 

Ulvene spiller mere tålmodigt i angrebsspillet. Mens de hvide kaniner dog generelt får lidt for meget plads til deres skytter og stadig dominere på fysikken under kurven. 

Wolfpacks scoringsprocent er dog stigende særligt på raids mod kurven selvom de stadig presses hård i scoringsforsøgene. Brandon Norfleet spiller stærkt for Svendborg med gode beslutninger og sætter samtidig sine mellemdistanceskud. Austin Waddoups og Deionte Simmons er kommet bedre ind i kampen.

Ved halvleg er stillingen 29-46 og et 17 points forspring til Svendborg. 

Thomas Quaade har sikkert talt med store ord i pausen og samtidig giver Svendborg en pause til deres 2 store folk under kurven. Wolfpack kommer ud til 3. periode med en kæmpe energiudladning. Holdet bruger samme midler som Svendborg i 1. halvleg. De presser nu Svendborgs opspil over hele banen, og skaber turnovers eller får presset Svendborg til dårlige afslutninger. Samtid er det tydeligt at holdet har fået at vide, at det skal udnyttes at man nu er ligeværdige på pladserne under kurven og Deionte modtager oftere bolden. Nu med scoring eller fejl mod ham til følge. 

Med 2.30 tilbage af perioden har Wolfpack reduceret til 53-58 og kampen virker nu mere lige. Svendborgtrænerne råder dog bod på deres beslutning om at gå småt og Jacob Enevold ser igen banen. Hans betydning for holdets insidespil er stor og enten får han generet Wolfpacks skud, eller stjålet en angrebsrebound og finder en fri holdkammerat. 

Ved pausen til 4. periode er Svendborgs føring igen udvidet til 10 point og stillingen er 53-63 til Svendborg. 

I 4. periode overlader kaninerne ikke meget til tilfældigheder. De fortsætter stort og med deres fuldbanepres for at genere Wolfpacks opspil. Samtidig er de gået 1 mand i posten og 4 ude, og spiller bolden godt rundt med centerpositionen i fokus. Og Svendborgs skytter med Peter Mølleri teten har nu kronede dage, mens Wolfpacks angrebsspil bliver mere og mere individuelt og ukontrollabelt. 

Svendborg kan spille sejren i hus med 4 trepointscoringer og 5 scoringer under kurven og til sejr på 66-88. Wolfpack må sande at koncepterne ikke helt sidder i skabet endnu og at de kommer til at kæmpe med de hold der både besidder højde og styrke under kurven, da de simpelthen i dag var Svendborg fysiks underlegne. 

Svendborg virker til at være et hold i harmoni med grundstammen af danske spillere fra sidste år intakt, samt gode danske såvelsom amerikanske tilføjelser.

Hovedsponsorer

Næste hjemmekamp

15-12-18 Kl.15:00 Svendborg Rabbits - Wolfpack

  • Stilling
  • Spilleplan
Bakken Bears
20
Svendborg Rabbits
16
Horsens IC
16
Team FOG Naestved
14
Randers Cimbria
12
EBAA
8
Wolfpack
6
Værløse BBK
4
Stevnsgade Supermen
0
Full standings

Exclusive Partnere

logorow1.jpg
logorow2.jpg