Nyheder


Tilbage til listen

11-10-2015

En svær kamp mod oprykkerne endte med en smal sejr

Ovenpå en lidt skidt premiere mod 79'ers og en nærmest katastrofe ude mod Næstved, hev Svendborg Rabbits en meget smal sejr hjem mod oprykkerne fra Stevnsgade. Kampen blev helt tæt selv om hjemmeholdet flere gange var foran med 10-12 points. 90-88 stod der på tavlen da opgøret var slut efter perioderne 26-17, 18-21, 23-29 og 23-21.

Dagens bedste spiller endnu engang Brandon Rozzell med 31 points.

 

Oprykkerne med den tidligere kanin Mads Bloch, der også fik den bedste præsentation da han løb på banen og stor opbakning fra de 571 fremmødte fans, startede bedst. Det var som om kaninerne ikke var i gear og virkede en smule uforberedte. 7 points kom der fra Mads Bloch i 1. periode og en sjælden set stor træfsikkerhed på især straffekast. Stevnsgade foran med 4-8 og 7-10 inden Brandon Rozzell med 10 points i træk bragte hjemmeholdet foran 26-13. Stevnsgade fik reduceret blødningen lidt med de sidste 4 points i perioden afsluttende med to straffe sikkert omsat af en igennem hele kampen godt spillende Mikael Vincents Nielsen.

 

Kaninerne virkede da kampen efterhånden skred frem en smule mere fokuseret og efter 3 minutter af 2. periode var føringen +13, 34-21. Det lå ligesom i luften, at Rabbits blot skulle koncentrerer sig lidt mere så ville kampen tippe over i hjemmeholdets momentum men det skete ikke. Brandon Rozzell fik ikke scoret mere end 2 i perioden og Antonio Porta tog så over med 8 points. Stevnsgade ville lege med og spillede en gang flot basket både i angreb og i forsvar, især var reboundstatistikken med gæsterne der hver eneste gang gik efter returbolden. Kaninerne der netop havde fokuseret meget på rebounden, havde i Axel Karason en livgivende hånd til netop den disciplin. Karason kæmpede som en besat både i forsvar og angreb og ham kan kaninerne være meget glade for. Efter en periode der klart gik til Stevnsgade var stillingen ved pausen 44-38.

 

Det fokus hjemmeholdet gennem de sidste par træninger har haft på netop resultater fra de store folk var til dels opfyldt for egentlig gjorde både Liam Potter og Anthony Borden et godt stykke arbejde under kurven. Netop Borden og Rozzell samt Karason bragte kaninerne foran med 7 i starten af 3. periode, hvorefter det var som om spilleglæden forsvandt ud af Svendborg Idrætscenter for hjemmeholdet. Stevnsgade overtog styringen og fik fortjent momentum og fik bragt sig foran for første gang siden den 4. minut, denne gang med et enkelt point 62-63. En teknisk fejl til Rasmus Nørgaard for en eller anden kommentar til en af dommerne fik Antonio Porta omsat og for første gang i kampen kom Marinus Mouboe på tavlen med kaninerne sidste points i 3. periode. Inden de sidste 10 minutter var kampen helt lige 67-67.

 

Marinus Mouboe fortsatte fra starten af sidste periode med at putte points i kurven. Dels på skud fra midrange men også på rebounds. 8 points til Mouboe i alt i perioden og en rigtig god slutspurt fra det unge talent. Hjemmeholdet bragte sig foran med 8 efter 4 minutter men holdt så en pause med scoringerne. Stevnsgade scorede de næste 8 og herefter satte Brandon Rozzell igen gang i sagerne. Kaninerne kom igen og via gode aktioner fra anfører Magaard gik kampen i crunch time, kaninerne foran med 3. De sidste to minutter blev lange fordi holdene stoppede tiden ved at lave fejl. Stevnsgade havde muligheden for udligning til slut men smed bolden væk to gange og på to sikre straffekast vandt Brandon Rozzell kampen for sit mandskab.

 

Udover Rozzell scorede Antonio Porta 17 og havde 11 assists. 12 points til Magaard.

 

For Stevnsgade var dagens bedste Alonzo Brooks med 20 points og 12 rebounds, 16 points til en godt spillende Mikael Vincents Nielsen, 14 til Nicolas Christensen og 13 til Mads Bloch der også havde 10 rebounds.

 

Hovedsponsorer

Næste hjemmekamp

30. november kl 19:00 mod Bakken Bears

  • Stilling
  • Spilleplan
Horsens IC
14
Hoersholm 79ers
12
Team FOG Naestved
10
Svendborg Rabbits
6
Randers Cimbria
6
Bakken Bears
4
Wolfpack
2
Stevnsgade Supermen
0
Full standings

Exclusive Partnere

logorow1.jpg
logorow2.jpg