Nyheder


Tilbage til listen

12-11-2015

En lang flot epoke på trænerposten i Rabbits ender.

Efter 13 gode år har Craig Pedersen valgt at stoppe som headcoach i Svendborg Rabbits.

 

Craig og bestyrelsen i Svendborg Rabbits har haft en god dialog omkring fremtiden for holdet og Craigs

private situation, hvor ønsket for Craig omkring at have mere tid med familien klart har været en stor faktor i

hans overvejelser for fremtiden.

Endvidere har Craig netop nu også fået mulighed for at indgå et nyt udvidet samarbejde med det Islandske

basketball forbund hvor han i de kommende to år skal stå i spidsen for deres hold.

Island, som i år flot havde kvalificeret sig til EM, starter nu så småt deres forberedelser til kvalifikationen omkring

EM 2017. Det bliver som nævnt igen med Craig ved roret som headcoach.  

 

Naturligvis ønskede man i Rabbits regi, ikke at stå i vejen, for så stor en mulighed for Craig med at fortsætte som landstræner på Island samtidigt med han ville få mere tid på hjemmefronten som han ønskede.

Udover ovennævnte fortsætter Craig i hans daglige virke som træner på Efterskolen ved Nyborg.

 

Craig kom som sagt til for 13 år siden, først i en rolle som spillende træner og sidenhen som headcoach på bænken

hvor han lagde strategien som har dannet basis for Rabbits succes gennem mange år.

Af præstationer kan nævnes :

  • DM mesterskab
  • 3 pokal mesterskaber
  • 7 års deltagelse i streg i DM finaler

Craig er den træner i Danmark der har fungeret længst tid som headcoach.

Uden Craigs mangeårige flotte arbejdsindsats havde Rabbits ikke nået til toppen af Dansk basketball hvor vi

befinder os den dag i dag.

Der skal lyde en kæmpe tak og anerkendelse fra Rabbits side af, overfor Craigs mangeårige flotte præstation og

for det gode samarbejde som vi har sat stor pris på.

 

Helt at slippe hinanden, fra den ene dag til den anden, ville begge parter dog ikke.

Derfor er begge parter overbevist om at Craig på sigt, vil kunne bidrage med råd og vejledning i en endnu ikke

defineret konsulent rolle hos Rabbits.

 

I den resterende del af sæsonen er vi glade for at kunne informere jer om at vi har indgået aftale med

Arnar Gudjonsson omkring at fortsætte, nu som headcoach, for Rabbits.

Arnar har været hos Rabbits i 3 år og kender spillerne og klubben rigtigt godt og vi er trygge ved at holdet kan

udvikle sig yderligere under Arnar.

 

Et kendt ansigt i SBBC og Rabbits, Steen Gertz, som endvidere sidder i bestyrelsen, går ind på holdet som

assistent coach i den resterende del af sæsonen. 

Steen har fungeret som træner i mange år i SBBC og har også været tilknyttet Rabbits som en af holdlederne

gennem flere sæsoner.

Hovedsponsorer

Næste hjemmekamp

30. november kl 19:00 mod Bakken Bears

  • Stilling
  • Spilleplan
Horsens IC
14
Hoersholm 79ers
12
Team FOG Naestved
10
Svendborg Rabbits
6
Randers Cimbria
6
Bakken Bears
4
Wolfpack
2
Stevnsgade Supermen
0
Full standings

Exclusive Partnere

logorow1.jpg
logorow2.jpg