Nyheder


Tilbage til listen

13-01-2016

Svendborg-sejr i Sportslørdags Kommunedyst.

Svendborg løb med sejren i Sportslørdags kommunedyst på cyklebanen i Odense, og Sydfyn kommer dermed til at danne rammen om næste års kommunedyst.

 

En sygdomsramt basketballspiller fra Svendborg Rabbits.

En toptændt træner fra GOGs herrehåndboldhold.

En kommunikerende kommunikationschef fra Svendborg Kommune.

Og en engageret borgmester som holdleder og indpisker.

 

Claus Magaard, Jacob Larsen, Kim Barren og Lars Erik Hornemann var firkløveret bag, der sørgede for at Svendborg blev årets vinder af Sportslørdags Kommunedyst.

Det skete efter en hård og intens fight på mountainbike og banecykler i Thorvald Ellegaard Arena I Odense.

Hvert hold skulle gennem tre discipliner: To tekniske tests på en forhindringsbane samt en tidskørsel på cyklebanens skrå brædder.

De fynske kommuner havde valgt forskellige taktikker. Nogle havde satset på kommunalpolitiske cykelentusiaster, mens andre havde taget deres lokale topatleter i alt fra håndbold, basketball og til  udspring og speedway.

Svendborgs kombination med GOG-træner Jakob Larsen, Claus Magaard fra Svendborg Rabbits og kommunikationschef Kim Barren var tilsyneladende den mest succesfulde. Det sydfynske mandskab løb med en kneben sejr foran Nordfyns Kommunes rene politikerhold, der kun fik et enkelt strafpoint mere end svendborgenserne. Mens Faaborg-Midtfyn sluttede som nummer tre.

Det var efter sigende præstationen i den tekniske prøve ”kastebanen”, der for alvor gjorde udslaget for sejren.

 

-Det var superfedt at prøve. Og at det ligefrem gik så fint, at vi hentede sejren, kom vist bag på os alle sammen, lød det fra Jakob Larsen, der var tredjehurtigt i de to omgange tidskørsel på banen med tiden 43 sekunder.

 

Claus Magaard viste gode evner, på forhindringsbanen, hvor det gjaldt om at kaste ringe samtidig med at man styrede cyklen gennem banen.

-Selvom ringene var noget mindre end basketball-kurven til daglig, var det sjovt at prøve, sagde Claus Magaard.

 

Borgmester og holdleder Lars Erik Hornemann var glad og overrasket over den flotte placering.

-Men det passer fint med, at vi satser meget på idrætten i Svendborg. Og de tre mand viste alle gode evner på cyklerne, sagde borgmesteren.

 

Med sejren skal Svendborg Kommune næste år arrangere Kommunedysten.

Sportslørdag finder i år sted d. 23. januar, og vinderkommunen Svendborg vil modtage sin hyldest under det store kåringsshow kl. 16 sammen med vinderne af bl.a. den hæderkronede pris Årets Sportsnavn og den spritnye Publikumspris, som uddeles for første gang her i 2016. Kåringsshowets musikalske kulisse leveres i år af Tiptoe Bigband og krydres med jazzet underholdning fra Sigurd Barrett og sprød sang af Danmarks nye R’n’B-stemme Anya.

 

Resultatet af Sportslørdag Kommunedysten: 

  1. Svendborg           
  2. Nordfyn               
  3. Faaborg-Midtfyn                      
  4. Nyborg                
  5. Kerteminde          
  6. Middelfart            
  7. Langeland            
  8. Odense                

Hovedsponsorer

Næste hjemmekamp

30. november kl 19:00 mod Bakken Bears

  • Stilling
  • Spilleplan
Horsens IC
14
Hoersholm 79ers
12
Team FOG Naestved
10
Svendborg Rabbits
6
Randers Cimbria
6
Bakken Bears
4
Wolfpack
2
Stevnsgade Supermen
0
Full standings

Exclusive Partnere

logorow1.jpg
logorow2.jpg