Nyheder


Tilbage til listen

09-02-2016

Flot holdindsats af kaninkollektivet.

TV2 Sport på plads i Svendborg Idrætscenter sammen med godt 800 tilskuere og så mod Team Fog Næstved. Det måtte betyde spænding og dramatik set ud fra de mange tidligere møder mellem de to mandskaber. Det gjorde det også men spørgsmålet er hvor mange der egentlig opdagede dramatikken. Det vender vi tilbage til.

Faktum er, at kaninerne kom helt enormt undertippet ud fordi Antonio Porta som normalt volder Næstved store kvaler var væk, Darious Moten var rejst tilbage til USA pga. en begravelse i nær vennekreds og så er Trevor Noack’s knæskade forværret således den solide forward var tvivlsom til kampen.

Resten af kaninmandskabet stod sammen i den svære tid og viste høj klasse. Rabbits vandt kampen 88-80 efter en spændende kamp med masser af godt angrebsbasket og flotte scoringer. Perioderne 33-26, 17-19, 22-19 og 16-16. Dagens bedste spiller Brandon Rozzell med 39 points, 5 steals , 8 assists og 6 rebounds og kun 2 turnovers på næsten fuld tid.

 

Kampen startede ud for fuld knald. Anfører Claus Magaard der spillede en god kamp i dag, scorede på to hurtige trepointsskud efterfulgt af topscorer Rozzell med endnu en. Rozzell fuldstændig ustyrlig og på sin rette plads nu hvor han alene svinger taktstokken. Gang på gang blev den frie mand fundet i hjørnet, i dag var det Claus Magaard der viste stor træfsikkerhed (5/7 på treeren), og der var tempo på kaninernes spil. Team Fog Næstved viste også stor træfsikkerhed og især var Troy Franklin den helt store spiller, selv om han er banens mindste og 11 points fra ham i 1. periode. Det var dog ikke helt nok mod Rozzells 20 i perioden.  Brice Massamba der er stor som et hus viste også, at trods mange kilo på kroppen er meget bevægelig og en meget klog spiller. En nødvendig fremtidssikring for kaninerne ?. Næstved med småproblemer i form af mange fejl til to nøglespillere, 3 til Alexander Bak og 3 til Sane.

 

Franklin startede Næstved op igen straks fra 2. periodes start med endnu en treer. Kaninerne svarede straks igen og fortsatte med en føring på 11 efter halvtid i 2. Rabbits havde betydeligt vanskeligere ved at komme til afslutning end gæsterne der spillede godt i 2. , og især Caleb Walker og Troy Franklin viste begge høj klasse. Det var også de to eneste der kom på tavlen i 2. for Næstved. Walker med 7 og Franklin med 12. Kaninerne halsede efter men det var ikke helt nok i denne periode. Der var brugt meget energi i 1. periode og måske var det så småt ved at give sig udslag i forskellige udfald ligesom tavlen over den ene kurv der var blevet metaltræt.

Perioden sluttet flot af Rabbits med 3,4 sekunder tilbage på klokken og to flotte afleveringer til scoring for Trevor Noack der spillede sin sidste kamp for kaninerne i denne omgang. Det blev for meget for Alexander Bak der måtte se sig så ophidset at han truede dommerbordet med tæsk. Episoden dysset ned af en god dommertrio og derefter ingen problemer.

 

Brice Massamba satte kaninerne i gang igen efter pausen men så kom Næstvedtoget for alvor igen. Det blev et run på 3-11 og kampen var tippet over i gæsternes favør. Momentum lå hos Team Fog Næstved inden stillingen fra 59-62 lynhurtigt med tre trepointsscoringer fra Claus Magaard og et and one spil fra Marinus Mouboe samt scoringer fra Damian Ocana og Rozzell bragte balancen over i hjemmeholdets favør igen inden de sidste 10 minutter, 72-64, netop som Næstved havde øjnet muligheden for at knække kaninerne.

 

Det blev 77-64 fra Trevor Noack og Rozzell inden Næstved igen tog et stort træk, 2-16 og 79-80. Der var 3 minutter igen men Næstved kom ikke tilbage i kampen og Rabbits sluttede bedst, 9-0 og en vigtig sejr, den første i grundspillet over Næstved, 88-80. Det var nok 4. pladsen sikret til kaninerne der inden kampen var voldsomt undertippet. Inden næste opgør fredag den 19/2 i Stevnsgade er Darious Moten tilbage på holdet men så er Trevor Noack ude fordi en operation venter. Kaninerne har ikke været udpræget heldige i denne sæson men efter en kvartfinale mod formentlig 79’ers kan alt måske ske…

 

For hjemmeholdet scorede en sublimt skydende Claus Magaard 19, Brice Massamba 9,  Trevor Noack 8 og Marinus Mouboe 6.

For Team Fog spillede Troy Franklin hele 30 points og havde 7 assists, 24 til Caleb Walker og 11 rebounds, Philip Hertz 8. 

Hovedsponsorer

Næste hjemmekamp

30. november kl 19:00 mod Bakken Bears

  • Stilling
  • Spilleplan
Horsens IC
14
Hoersholm 79ers
12
Team FOG Naestved
10
Svendborg Rabbits
6
Randers Cimbria
6
Bakken Bears
4
Wolfpack
2
Stevnsgade Supermen
0
Full standings

Exclusive Partnere

logorow1.jpg
logorow2.jpg