Nyheder


Tilbage til listen

07-03-2016

Randers i opløsning ??

Randers kom til Svendborg uden borgmesteren og DJ Smedley, uden at Charlie Burgess, Troy Gottselig og Bo Colas var omklædt og således var der lagt i ovnen til kronjyderne. Den spådom inden kampen gik i gang blev opfyldt for Rabbits spillede så bredt det var muligt men det gav ingen problemer med, at hente en storsejr hjem i kaninhulen. Dermed eksisterer kampen om 3. pladsen stadig for kaninkollektivet, i hvert fald indtil i morgen aften, hvor Stevnsgade møder Næstved i Nørrebrohallen.

 

Det skulle vise sig, at blive rekordernes kamp, Svendborg Rabbits skød ikke mindre end 44 trepointsskud og scorede på de 20. Heraf Damian Ocana på 10/20 og dermed en tangering af ligaens rekord og Damian topscorer for sit mandskab med 32. Marinus Mouboe havde en double double med 24 points og 18 rebounds. Nicky Nielsen var bedste mand for sit hold med 21 points (5/7 på treeren).  Svendborg vinder en storsejr, 114-62, efter perioderne 30-17, 32-13, 27-11 og 24-21.

 

Claus Magaard åbnede ballet med en treer og fulgte op med endnu 2 og Randers fulgte med indtil 13-12. Så blev kampen afgjort af kaninerne der gik på et run, 17-0. Kampen blev aldrig spændende og samtlige kaniner fik mere end 11 minutter på banen. Randers gjorde hvad de kunne med det materiale der var til rådighed, de såkaldte skader på profilerne er forhåbentlig ovre inden slutspillet, for ellers ser Randers’ kvartfinale noget tynd ud… Damian Ocana slutter perioden med tre treerer i træk.

 

2. periode startede Damian også med en treer og han fulgte selv om med endnu tre efter han selv scorede en to’er og Marinus Mouboe også havde sat en treer. Kaninerne foran 49-25 efter 5 minutter af 2. periode og Randers scorede 5 mere inden halvtid, Rabbits 13, til halvlegsføring 62-30. Det var Reno Silavs og Nicky Nielsen der scorede for kronjyderne men lige lidt hjalp det. Darious Moten med et monsterdunk med en hånd på assist fra topscorer Rozzell.

 

Kampens største føring til kaninerne 85-35 efter 8 minutter af 3. og den periode tilhørte Marinus Mouboe der med masser af rebounds og 15 points. Det var meget let for kaninerne der for længst havde bænket Brandon Rozzell, der er nemlig kamp igen i kaninhulen på torsdag mod Bakken Bears.  Stats viste 16 trepointsscoringer på tre perioder til kaninerne… heraf 8 til Damian Ocana på 16 minutter !!.

 

Kampen skulle blot overstås og det blev den helt uden dramatik. Rabbits vinder over et meget såret Randersmandskab og man kan kun spørge sig selv: hvad er der galt i Randers ??. Naturligvis kan der været opstået skader på de helt store profiler ??, og slutspillet er lige om hjørnet. Kaninerne bænkede selv de store profiler for 2 sæsoner siden i en kamp mod HIC, hvor også slutspillet var lige om hjørnet så måske kommer Randers stærkt igen med de store kanoner klar til kamp ?.

 

Ud over Damian Ocanan og allerede nævnte Mouboe, scorede Darious Moten 14 og det samme gjorde Brandon Rozzell, 12 til Claus Magaard.

 

For Randers scoede ud over mest scorende Nicky Nielsen, Reno Silavs 14.

 

Hovedsponsorer

Næste hjemmekamp

27 September kl 19:00 mod Hørsholm 79ers

  • Stilling
  • Spilleplan
Svendborg Rabbits
0
Bakken Bears
0
Hoersholm 79ers
0
Horsens IC
0
Randers Cimbria
0
Stevnsgade Supermen
0
Team FOG Naestved
0
Wolfpack
0
Full standings

Exclusive Partnere

logorow1.jpg
logorow2.jpg