
Nyheder
![]() |
10-08-2016 NY, HØJ OG SUBLIM LYD I KANINHULEN Fra UGEAVISEN SVENDBORG og Michael Thorbjørnsen.
Det er ikke blot Svendborg Rabbits, der med en række nye spillere er blevet optimeret til den nye sæson i Basketligaen, som skydes i gang mandag den 3. oktober i Svendborg Idrætscenter. Rammerne omkring holdet er også forbedret med bl.a. et nyt og tidssvarende lydanlæg i hallen.
Det nye lydanlæg, som har kostet lidt over 400.000 kroner, får alle brugere af idrætshallen glæde af, men det er Svendborg Rabbits, som på vegne af hallen har været primus motor i at skaffe midler til investeringen og etableringen.
Projektet har fået støtte fra fonde i SEF (135.000 kroner), Albani (150.000 kroner) og Fynske Bank (100.000 kroner), ligesom Svendborg Rabbits også selv har bidraget til finansieringen. Det nye lydanlæg er hen over sommeren blevet leveret og monteret af Interaktiv ved Morten Skyttegaard Krebs, som også stod bag det lydanlæg, som for et par år siden blev installeret i GOG Arena.
Den tidligere lydstyrke i idrætshallen var på 850 watt - nu kan den komme op på ikke mindre end 10.000 watt samt et lydtryk på hele 105 decibel. Når der skal trykkes musik af ved en festival ligger grænsen ofte ved 100 decibel! - Tidligere har speaken i idrætscentret været svær at tyde for publikum, men nu går speaken helt ren ud, siger Morten Skyttegaard Krebs.
Sidstnævnte glæder Jakob Horstmann, for en basketkamp er mere end blot spillet på banen.
Det nye lydanlæg er fleksibelt og kan udvides, hvis også hallen på et tidspunkt skal ændres på den ene eller anden måde |
Næste hjemmekamp
Kvartfinale
Rabbits mod Team FOG Næstved
5. april kl. 19:00
- Stilling
- Spilleplan