Svendborg Rabbits

Nyheder


Tilbage til listen

13-10-2020

Sejr hjemme over Copenhagen Basketball

Den tidligere assistcoach Mathias Sønnichsen blev budt velkommen i Svendborg Idrætscenter efter flere års fravær.

Mathias fik en hård aften på bænken for CPH Basketball for københavnerne, det tidligere Stevnsgade Basket, blev fulgt til dørs af et til tider velspillende Rabbitsmandskab der i overlegen stil vandt sikkert med +30, 95-65, periodecifrene:  25-8, 20-23, 21-18 og 29-16. .

 

Kaninerne lagde fra land med vanlig højt tempo og pres på bolden over hele banen, efter 4 minutter af 1. periode førte kaninerne med 11-5 og det forspring blev udbygget til 25-8 inden 1. periode løb ud. Det var rådvilde CPH folk der blev taget lidt på sengen af rapfodede kaniner.

Rabbits holdt speederen i bund til 39-13 og til 41-23 inden der blev gearet ned. CPH fik fodfæste igen og kom flot igen og vandt perioden 20-23.

Cheftræner Jimmy Moore var vred og fik med garanti forklaret spillerne hvad hans mening var om især 2. periode.

Måske derfor kom Rabbits også tændte ud til 3., hvor afstanden igen sneg sig op i nærheden af 20-25 points. Den smurte maskine fra 1. halvleg var så småt på vej ind i kaninernes spil igen men CPH forsvarede sig dog flot. Især spillede Patrick Burke en meget flot kamp men det sled også på ham at kaninerne konstant kunne sende friske folk fra bænken på banen. Der var ikke mange der fik over 20 minutter, måske med kampen i Randers på onsdag in mente…

 

Stillingen inden sidste periode var 66-49 og i de sidste 10 minutter øgede Rabbits forspringet og vandt med kampens største margen, +30.

 

Det bliver spændende at opleve opgøret på onsdag i Kronjylland efter kaninerne er kommet relativt godt fra land med tre sejre. Randers vandt trods alt over de danske mestre i weekenden og ser rigtigt stærke ud i denne sæson.

 

For kaninerne blev Leonardo Carlino dagens oplevelse med 19, Oliver Strøh spillede igen en flot kamp og havde 12 ligesom Sebastian Åris der også spillede en rigtig god kamp. 10 hver til Jacob Enevold og til Aaron Levarity.

For CPH Basketball var dagens klart bedste spiller Patrick Burke med 22, 15 til Niclas Jønsson og 14 til Viktor Lorenzen.

 

CPH’s næste kamp er fredag hjemme i Remisen på Nørrebro mod Wolfpack og som skrevet spiller kaninerne ude i Randers på onsdag.

Hovedsponsorer

Næste hjemmekamp

Rabbits mod Bears Academy
09. Nov. kl. 19.00

  • Stilling
  • Spilleplan
Randers Cimbria
8
Svendborg Rabbits
8
Bakken Bears
8
Team FOG Naestved
6
Horsens IC
6
BMS Herlev Wolfpack
6
Værløse Blue Haws
4
Bears Academy
2
BK Amager
0
Copenhagen Basketball
0
Full standings

Exclusive Partnere

logorow01.jpg
logorow02.jpg