Fortjent nederlag i topkampen.

Topkampen fik en klar vinder. Et meget dygtigt Bakken Bears mandskab der spillede med europæisk klasse og straffede kaninerne på selv små fejl, vandt i overbevisende stil.

Resultatet af kampen blev +18 til Bakken Bears, 86-104, efter perioderne 19-26, 20-28, 18-20 og 29-30.

Svendborg kom nærmest overtændte ud til kampstart og det betød flere turn-overs og scoringer i kaninernes kurv. Meget hurtigt førte Bjørnebanden 4-22 og så var det for alvor svært for kaninerne at bestige bjerget. Selv om Brandon Norflet sad ude med en dårlig ryg så havde han nok ikke kunnet gøre den helt store forskel for hver eneste gang kaninerne mistede bolden gik der kun få sekunder så var der scoret i den anden ende.

Uhyggelige effektive Bakken Bears der nu er ligaens eneste ubesejrede mandskab.

Svendborg fik standset blødningen lidt efter to time-outs fra coach Moore og hvad var der ellers at gøre, der var i hvert fald ikke flere time outs i 1.halvleg.

Føringen blev reduceret, efter et par gode indhop fra David Fischer og Niclas Jønsson men boldomgangen blev også en kende mere sikker efter den første overtænding hos hjemmeholdet blev brændt af.

2. periode havde samme effektivitet fra Bakken der hver gang fik angrebet Sebastian Åris effektivt og så måtte Tyre Gathright tage en tørn på den krævende guard position.

Gathright er en fremragende spiller og blev også kampens topscorer med 25. Lige lidt hjalp det, Bakken Bears foran med 15 ved pausen, 39-54.

Normalt er 3. periode Bakken Bear’s dårligste og det var den også i dagens kamp. Alligevel vandt bjørnene den med 2, men kaninerne lugtede en smule blod da de kun var nede med 10. Så var det som om Bakken strammede grebet og musklerne og så var Rabbits igen efter.

Stort set lige meget hvad Jimmy Moore fandt på så var alle 9 bjørne på scoringslisten og de fordelte også tiden fornuftigt. 8 mand med over 20 minutter. Bakken Bears med kampens største føring, 75-99, og så var autopiloten slået til fra udeholdet.

En meget sikker sejr til Danmarks pt. bedste basketmandskab, der stillede op uden Darko Jukic der havde problemer med sin lysken. Alle bjørne skal helst være klar til onsdagens hjemmekamp mod de græske mestre for det bliver en helt anden størrelse end kaninerne i Rise Sparekasse Arena hvor knap 950 mand i dag var forsamlet.

Et flot arrangement i øvrigt fra hjemmeholdet der spiller næste kamp torsdag den 11/11 hjemme mod Værløse.

For hjemmeholdet scorede Tyre Gathright 25, Sebastian Åris 20 og Aron Levarity 11.

Inden kampen blev Svendborg Basketball Clubs formand, Karin Olsen, velfortjent hædret med prisen som årets Klub Leder i Danmarks Basketball Forbund.

For Bakken Bears scorede Ryan Evans 17, 15 hver til Michel Diuf og Jarred Ogungberni-Jackson, 14 til Marvell Harris, 13 til Travis Taylor og 11 til Morten Sahlertz.