Vigtig sejr over Horsens IC

Efter en længere kamppause på hjemmebanen Rise Sparekasse Arena i Svendborg kom kaninerne på banen mod en særdeles vanskelig modstander nemlig sølvvinderne fra de sidste mange sæsoner og et hold i fremgang.

HIC har omsider fået alle mand klar. Og en der var rigtig klar var således var Andy Cleaves og han blev onsdag aften topscorer for HIC med32 points 4 rebounds og 4 assists.

Det var ikke nok til at slå Rabbits der stadig har Brandon Norfleet og Niclas Jønsson siddende ude pga. skader.

Rabbits spillede til tider en god kamp og vandt fortjent 105-96 men en føring på +17 i 3. periode blev sat over styr og kampen blev meget spændende i 4. og sidste periode.

For Rabbits spillede Sebastian Åris igen en meget flot kamp og var igen dagens bedste med 26 points og 11 assists samt 5 rebounds.

Begge mandskaber lagde godt fra land og i de første to perioder sad man og tænkte på om dog spillerne kunne holde det vanvittige tempo. Rabbits var lidt foran hele 1. halvleg ikke mindst pga. en godt spillende Corey Silverstrom og især Åris. Tyre Gathright var også en faktor men både Silverstrom og Gathright faldt ud af kampen i 2. halvleg. Åris bevarede dog fokus og spillede som nævnt en meget meget flot kamp. Godt han kom tilbage til Svendborg.

1 periode sluttede 27-22 til Rabbits og HIC kom bedre med i 2. og sluttede også bedst her. Pausestilling 53-45. Intet var afgjort ved halvtid.

Efter pausen fortsatte Rabbits med at kværne løs men tabte fuldstændig momentum og fokus midt i perioden. Her var hjemmeholdet foran med 17 men den føring åd HIC på kort tid, godt anført af kaptajn Vedran Borovcanin og Andy Cleaves. Topscorer Khalil Ahmad havde kun to points ved pausen og efter 3. HIC kom helt op og var kun bagud med 1 inden kaninerne igen fandt sammen og begyndte at spille forsvar og bedre angreb. Det var Åris og Aaron Levarity der bragte deres hold tilbage og hvis ikke Levarity havde rodet sig ind i fejlproblemer havde kaninerne nok vundet betydeligt større og kampen var ikke blevet så spændende som tilfældet var. Netop det at holde Levarity ude af fejlproblemer havde været det store issue i forbindelse med oplægget fra chefcoach Jimmy Moore.

3. periode sluttede 75-67 inden kaninerne, helt fortjent, lukkede med 105-96.

Udover Åris scorede Corey Silverstrom 18, 17 til Tyre Gathright og 17 til Aaron Levarity der dog leverede en double double med 12 rebounds. Kaptajn Jacob Enevold scorede 10. Nævnes skal igen Sebastian Åris der scorede på samtlige 9 straffekast han fik tilkæmpet sig. Silverstrom scorede på 8/9.

For HIC var bedste mand i dag Andy Cleaves med 32 points, der kom 16 fra Siler Schneider og 14 fra Khalil Ahmand samt 10 assists. Vedran Borovcanin havde flotte 17 points og 10 rebounds.

Svendborg spiller igen på lørdag i Hovedstaden mod BMS/Herlev og HIC spiller først igen den 29. december hjemme i Forum Horsens mod Team Fog Næstved.