Sejr i årets sidste opgør.

Årets sidste kamp i Basketligaen var i Rise Sparekasse Arena og modstanderen for et hjemmehold der havde præsteret meget tilfredsstillende i efteråret efter 10/11 W, kun med nederlag til Danmarks absolut bedste mandskab, Bakken Bears.

the View, Cph kom til Svendborg med en starting line up der kan matche alle mandskaber i Ligaen. Rabbits kom dog bedst fra start men i løbet af 1. periode viste the View, efter 17-7, at de ikke giver op. Perioden sluttede med en føring til kaninerne, 33-25 men kun på et formidabelt sidste minut hvor Svendborg scorede 7 point. Rabbits stak lidt af i 2. periode men der manglede nerve og selv om føringen kom på 15, og man sad og tænkte: ”Nu stikker de af og vinder med +50”, så skete det ikke. Stillingen ved pausen 56-43. Ikke meget forsvar i nogen af enderne men Rabbits havde kampen under fuld kontrol og med Sebastian Åris og Tyre Gathright samt Corey Silverstrom og Aaron Levarity som de bedste. Hos gæsterne var især Zeke Moore og Jacob Hoffman sikre afsluttere men også den tidligere kanin Durell Vinson bragte stabilitet i gæsternes reboundspil.

Efter pausen fortsatte den lidt roede spil, det er som om koncentrationen svigter lidt hos kaninerne når modstanderen er et tidligere såkaldt B-mandskab, for kampen stak ikke af som fornemmelsen var på et tidspunkt i 1. periode. the View holdt på og spillede en gang fornuftigt bold og lod sig ikke slå ud. Kaninerne var dog på intet tidspunkt presset og til slut i kampen kom hjemmeholdets største føring, 101-79, idnen kampen flød lidt ud i slutminutterne. Resultatet blev en sikker sejr til Rabbits der kan gå ind i 2022 med noget af det bedste spil der er vist fra den kant i flere sæsoner. Hvis holdet kan holde sig skadesfri og få gjort Brandon Norfleet klar så ser foråret lyst og lovende ud for Rabbits. Kampen sluttede 109-97 og det er helt klart en the View mandskab der også er i fremgang. Det bliver spændende at se hvad foråret 2022 bringer.

For hjemmeholdet var Sebastian Åris igen bedste mand og igen med 26 points, det er vist 3. kamp i træk SEB slutter på det antal point, Tyre Gathright sluttede på 20 og 7 rebounds, 18 til Corey Silverstrom og 17 til Aaron Levarity der også havde 9 rebounds.

the View CPH havde mest scoreinde i Zeke Moore med 23 og 7 rebounds, Jakob Hoffman havde 20, 12 hver til Fredereic Filsoof og Andrew Ramirez der også havde 7 assists. 10 points til Sharif Barfi. Den tidligere kanin Durell Vinson 9 og 12 rebounds.

Hjemmeholdets næste kamp er progamsat til den den 4/1-22 hvor modstanderen hedder Randers. the View spiller næste kamp den 5/1-22 i Næstved.

Rigtig godt nytår fra alle til samtlige basketfans