Ovenpå pokaltriumfen ventede så 1. semifinale mod HIC. En svær en af slagsen og måske var det tømmermænd eller blot en efter reaktion men faktum var at Rabbits kom noget sløve eller langsomme ud til kampstart og ingen skud ramte. HIC var tændte som en semifinale kræver og ville gøre alt hvad der kunne forlanges for at vende kampen til eget gulv, altså stjæle en enkelt på udebane.
Det lykkedes for HIC der spillede bedst på dagen og fortjent vandt kampen med 9, 79-88, efter perioderne 15-29, 24-17, 14-26 og 26-16.
HIC startede som nævnt bedst og ramte flotte skud, anført af en velspillende Andy Cleaves og Siler Schneider. Rabbits havde ikke indstillet sigtekornet rigtigt og det sammenlagt med alt for mange dumme turn-overs gjorde, at HIC kunne gå til 1. pause med en forholdsvis klar føring på +14.
Der var ellers en fantastisk god opbakning fra de lige omkring 1000 fremmødte der ville hylde deres lokale helte ovenpå pokalfinalesejren. Noget som en lokal sponsor også havde tænkt på så der var gaver til de nye pokalmestre inden kampstart.
2. periode fik hjemmeholdet spillet op i tempo og flyttede bolden bedre end i 1. og det gav øjeblikkelig resultat ligesom der blev hentet mange rebounds fra Rabbits.
Der blev hentet 7 points ind på HIC og stillingen ved pausen 39-46.
Der var meget mere gejst og hastighed på kaninernes spil men i 3. periode viste HIC meget flot forsvar og stressede konstant kaninerne på bolden og så var HIC mere træfsikre på skud. Flere turnovers kostede dyrt for Rabbits og dem udnyttede HIC flot med 20 points fra Svendborgs turnovers gennem hele kampen. I 3. var det ikke holdspil men mere enkeltmandspræstationer og det vinder man ikke kampe på. Der var gravet et dybt hul og Rabbits bagud med 19, 53-72, der dog ved hårdt arbejde blev reduceret til minus 3 midt i sidste periode. Svendborg var på et meget flot come back og mange af de fremmødte havde ellers solgt kampen fordi HIC havde vist så stor styrke. Nu var der virkelig knald på lægterne men Rabbits kom ikke nærmere fordi HIC var dygtige til at forsvare sig og samtidig havde det kostet mange kræfter at komme op for kaninerne.
Den sidste del af kampen var fejl og straffekast men HIC forsvarede sig flot og vandt fortjent kampen.
Der er returopgør på mandag i Forum Horsens kl. 19.00. Endnu en spændende kamp venter.
For hjemmeholdet var Sebastian Åris igen manden bag de fleste points nemlig 23, Aaron Levarity scorede 17 og hentede 13 rebounds deraf 9 offensive!!, 19 flotte points til Brandon Norfleet.
For HIC scorede dagens spiller Siler Schneider 26, Andy Cleaves havde 23, 11 hver til Vedran Borovacanin og til Koch Bar.