SEJR I SEMIFINALEN!

Med stor spænding havde samtlige fremmødte i Rise Sparekasse Arena set frem til 5. semifinale mellem to meget jævnbyrdige mandskaber.

Sidste kamp i serien blev også spændende, det gjorde hjemmeholdet den til for med store føringer gennem kampen blev HIC alligevel lukket ind naturligvis samtidig med at der blev spillet i perioder meget flot basket.

De godt 1000 fremmødte fik sig en fabelagtig oplevelse og et hjemmehold der  vender tilbage til finaleserien, hvor Rabbits ikke har været siden sæsonen 2012/13, hvor modstanderen også hed Bakken Bears.

Svendborg vandt fordi det var det bedste hold og ikke mindst det mest brede hold. Den rette modstander til Bakken Bears i en finaleserie der starter på mandag den 9. maj kl. 19.15 i Århus.

Dagens kamp startede ud med hjemmeholdet der næsten var overtændt, i hvert fald lå der en enorm koncentration hos Rabbits. Det gjorde der også hos HIC men kaninerne kom klart bedst fra start og viste i glimt noget af det bedste basket i denne sæson. 1. periode sluttede med +10 til kaninerne og så var dagsordenen ligesom lagt. Også 75 % af 2. periode var det kaninerne i førerpositionen men så brød HIC pludselig ind, eller Svendborg holdt op med at spille angreb og havde et hav af turnovers der betød, at HIC løb bolden lige ned i halsen på hjemmeholdet. HIC vandt fortjent 2. med 2 points men havde et enormt momentum der meget vigtigt for kaninerne blev delvist bruds af David Fischer med en sidste sekunds scoring. Ellers var det Corey Silverstrom, Sebastian Åris og Bradon Norfleet der viste flot spil hos hjemmeholdet. Hos HIC var Khalil Ahmad igen den store spiller sammen med en stor spiller, nemlig Koch Bar der var usvigelig sikker unde rkurven men såmænd også på sine trepointsskud og straffekast.

Efter pausen var hjemmeholdet igen helt klar. Det blev hurtigt til en føring på +19 inden HIC igen lukkede helt ned forsvarsmæssigt. Det tvang som i 2. periode kaninerne til at stivne helt i angrebsspillet når HIC lukkede Sebastian Åris ned. Ingen turde afslutte og når afslutningerne endelig kom, hårdt presset af skudklokken, var det forhastede afslutninger og dårlige beslutninger. HIC havde igen momentum og fik indhentet føringen så der inden de sidste 10 minutter stod +12 til Svendborg. Mange af de fremmødte var så småt begyndt at bide negle, det der var tilbage efter en helt vanvittig spændende serie.

Svendborg kom bedst af sted i sidste periode. Foran med 14 og så begyndte hjemmeholdet at få gummiarm. HIC spændte buen endnu engang og hentede ind og havde lagt i ovnen til et ordentligt come back. Vedran Borovcanin satte to sikre straffe og så var HIC pludselig kun efter med 5… publikum stod op og der var en enorm stemning i Rise Sparekasse Arena. Vedran igen med rutine og klogt spil og da hans treer gik i førte Svendborg kun med 3 og med 1:45 tilbage af kampen. Taget var ved at lette på Arenaen. Med et minut tilbage scorer Koch Bar igen sikkert på sine to straffekast og i kaninernes næste angreb fejles Sebastian Åris. Han er normalt en meget sikker straffekastskytte hvilket han også køligt viste tidligere i serien med et sekund tilbage, hvor netop Sebastian sikrede Svendborg sejren. I dagens kamp missede Sebastian og så lugtede HIC for  alvor blod. Nicklas Jønsson kom på banen og fik tilkæmpet sig to straffe, han brændte det ene og med 25 sekunder tilbage scorede Sebastian Åris på sine to straffe. Nu førte Svendborg med 7 og det kunne ikke gå galt.  Dagens bedste spiller, Corey Silverstrom havde til slut 4 straffekast der alle sikker blev omsat.

Finaledeltager nr. 2 således Svendborg Rabbits.

HIC skal spille bronzekamp mod Randers.

For hjemmeholdet scorede dagens spiller Corey Silverstrom 19, Sebastian Åris havde 17 points, 16 til Aaron Levarity og 12 rebounds-han bliver ved med at lave double-double, 12 points til Brandon Norfleet og 7 assists.

For HIC var Koch Bar den bedste spiller på dagen. Han scorede 24 points og hentede 8 rebounds, Khalil Ahmad havde 23 points, 12 til Siler Schneider og 9 rebounds, 11 til Vedran Borovcanin og 11 rebounds.