”I dag er vi klar til at offentliggøre de første gode nyheder til den kommende sæson.
Vi har den store fornøjelse af at byde velkommen til Mads Andersen i klubben,
Mads er et kendt navn i basketball Danmark og har blandt andet været assistent træner i traditionsklubben Værløse Basketball Klub på herreholdet.
Den seneste sæson har Mads været i Falcon hvor han var ansat som U15 og U17 træner.
Pt. er han endvidere cheftræner for det danske U16 landshold som skal til A-EM senere på måneden og kæmpe for Danmark.
Qua hans virke har han derfor et stort indblik i de mange talentfulde danske spillere og har været en del af ungdomslandsholdsprogrammet de senest 8 sæsoner.
For ganske nyligt har Mads netop gennemført og bestået ”FECC” som er FIBA’s højeste træner uddannelse og derved en af de få danskere der kan bryste sig med diplom på den flotte uddannelse.
Mads kommer til klubben i en fuldtidsstilling som en del af vores nye træner team hvor han er ansat som assistent coach for Rabbits – cheftræner for vores 1. div hold – samt talent chef for de unge i tæt samarbejde med moderklubben.
Mads er 28 år gammel og glæder sig rigtigt meget til at flytte til Sydfyn senere på året og blive velintegreret i klubben samt byen.
Vi er stolte af at Mads har skrevet under på en 2+1 aftale således vi sammen b.la. kan få sat retningen omkring udvikling af unge spillere som skal repræsentere Rabbits på sigt.
Mads udtaler selv om det nye eventyr :
”Jeg er utrolig glad for, at have skrevet under med så traditionsrig og ambitiøs en klub som Svendborg Rabbits. Jeg glæder mig til, at komme i gang med arbejdet, både i moderklubben og i Rabbits, og så glæder jeg mig til at se alle de fantastiske fans i Rise Sparekasse Arena.”
Velkommen til Mads ! ”