KOM MED PÅ BANEN! Praktik i SoMe & Content hos Svendborg Rabbits

Er du typen, der altid tænker i kameravinkler, klip og fede idéer til SoMe? Har du flair for trends på sociale medier og lyst til at omsætte gode idéer til engagerende Reels, Stories og Shorts? Så er det måske dig, vi leder efter.
Som SoMe-praktikant hos Svendborg Rabbits får du en unik chance for at komme helt tæt på Basketligaen og fortælle historierne om klubben, spillerne, fansene og vores partnere — helt inde fra Rise Sparekasse Arena.
Dine arbejdsopgaver
- Udarbejde og producere SoMe-indhold til Instagram, Facebook, TikTok og YouTube – med fokus på engagerende kortformatvideoer.
- Optage og klippe video fra træning, kampdage og events – herunder interviews, stemningsklip og reaktioner fra fans.
- Redigere billeder og video i Adobe-pakken eller tilsvarende værktøjer (Premiere Pro/CapCut, Photoshop/Lightroom; After Effects er en bonus).
- Bidrage til grafiske materialer til kampagner, kampdagsindhold, lineups, highlights m.m.
- Koordinere og gennemføre en content-kalender i tæt samarbejde med marketing/kommunikation.
- Producere kampdags indhold til SoMe, herunder courtside-optagelser, atmosfæreklip, behind the-scenes-elementer og materiale med sponsoromtale.
- Deltage i kreativ idéudvikling på nye formater som quizuniverser, player features, mik’ed up-elementer, “mic-drop” statistikformater og mini-dokumentarer.
Hvem er du?
- Du elsker at skabe content og er tryg ved kamera/smartphone (og gerne gimbal/mikrofon).
- Du forstår, hvad der performer på SoMe – og tør teste, måle og justere.
- Du er kreativ, selvkørende og tager initiativ — også på travle kampdage.
- Du er i gang med en relevant videregående uddannelse med praktik i foråret 2026.
- Du trives i et fleksibelt miljø med varierende arbejdstider (aftener/weekender ved hjemmekampe).
Vi tilbyder
- En praktikplads med ansvar, indflydelse og reel impact på klubbens digitale tilstedeværelse.
- Courtside-adgang til professionel basketball og et stærkt netværk i dansk sport.
- Tæt samarbejde med et engageret team, der arbejder med alt fra fanaktivering og arenaindhold til partnerskaber.
- Mulighed for at sætte dit præg på nye koncepter og kreative formater.
- Fleksibilitet ift. studie og kampkalender.
Praktikperiode
- Start: 1. januar 2026 eller senest 1. februar 2026
- Varighed: Minimum 10–12 uger
- Deltagelse i hjemmekampe og centrale events forventes som en naturlig del af praktikforløbet.
Sådan søger du
Send dit CV og et par eksempler på dit arbejde (portfolio/links til SoMe, eller en kort video hilsen) – gerne med et par linjer om, hvorfor basketball og Svendborg Rabbits er det rette match for dig.
Kontakt:
Troels Fjellø Mortensen, Direktør
troels@rabbits.dk · 61262726
Vi glæder os til at høre fra dig – og til at skabe endnu stærkere basket-historier sammen!















