Kampreferat – pligt sejr over Bears Academy

Kampreferat - pligtsejr over Bears Academy.

Image

BASKETLIGAEN: Kampen mod Bears Academy onsdag aften viste sig at blive endnu en gyser med en masse nerve. Efter en fremragende 2. halvleg i forrige kamp mod Copenhagen BC var forhåbningen, at vi efterhånden var ved at finde melodien i en liga, hvor vi ikke har været det eneste hold der har haft det svært. Vigtige point til top6 placeringen var på spil og det kunne mærkes.

Keane Thomann holde Academy inde i kampen

Kampen starter som håbet og troen på en flot kamp var vagt da Bynum efter 2 min og 43 sek sætter den anden scoring på straffekast til resultatet 11-1. Blot 2 minutter senere er Bears Academy med igen og har mindsket afstanden holdene imellem til 11-8 efter et flot 7-0 run. De sidste 5 minutter af 1Q svinger bevarer vi en ganske lille føring, men i samme periode ligger Academys bomstærke Keane Thomann samtlige af gæsternes point i kurven. Med kun 9 sekunder tilbage sænker Thomann det 8 point i træk og Bears Academy har taget føringen.

God energi fra 2Q

Efter en snak i pausen mellem 1Q og 2Q kommer Omar Shiddo og Devin Withfield stærkt motiveret tilbage på banen. Trods et ok Q af gæsterne må de blot se til imens de 2 guards levere imponerende 26 points på kun 6 min og 16 sek. Det giver lidt luft hen mod slutningen af halvlegen. Til trods for, at Omar efter 3. personlige fejl med 3 min og 37 sekunder tilbage af quartered må forlade banen vinder vi 2Q 35-26 og kan gå til pause med en føring på 51-45.

OG så vakler vi igen

Bears Academy vender på ny stærkt igen efter pausen. Efter en helhjertet holdindsats kæmper gæsterne fra Århus sig tilbage i kampen.

Halvvejs i 3Q udligner Marcus Vinter til stillingen 61-61 med et lækkert dunk der får bænken op og stå. Herefter spiller hvert hold 2 gode minutter i streg. Først genvinder vi en 7 points føring, ved stillingen 70-63, med 2 minutter tilbage. Herefter svarer Academy igen med endnu et 7-0 run og udligner til stillingen 70-70 med 4 sekunder igen.

Usportslig fejl bliver vendepunktet

Kampen går nu ind i 4Q og energien blandt spillerne fra Århus drengene kunne skræmme selv den noget større bjørn fra Østjylland tilbage i bjørnehulen. Kampen er tæt og intens lige ind til kampuret står stille med 5 min og 39 sekunder tilbage af kampen. Malthe Bjerregård har begået en usportslig fejl som sender Devin Withfield til straffelinjen, hvor han laver 2 sikre point. Efterfølgende får vi bolden i siden og endnu en gang sender Devin bolden mod kurven og sætter endnu 2 points på kontoen. Vi er nu oppe med 6 points og stillingen er 82-76. Minuttet senere scorer Magnus Madsen en 3. points scoring og bringer gæsterne helt tæt på for sidste gang i kampen.

Devin Whitfield slutter et stærk 11 points quarter og endnu stærkere kamp af med 2 point fra straffekastlinjen.

Vi vinder 93-83 i Rise Sparekasse til stående klapsalver efter en fantastisk opbakning fra vores altid engagerede publikum.

Devin var kampens store oplevelse sammen med Academys Thomann. Devin stjæler topscorerværdigheden med 28 points, samtidig med han laver en flot double-double med 10 defensive rebounds og 5 assists.