SEJR EFTER INTENSIV KAMP I BASKETLIGAEN!
BASKETLIGAEN: Efter en turbulent uge for Svendborg Rabbits stod den ”nye” cheftræner Mads Andersen i sin første kamp på sidelinjen og modstanderen var oprykkerne fra Holbæk. Væk var John Lattimore der er rejst på rundrejse i Europa, måske på udkig efter en ny arbejdsgiver, hvem ved…
Lad det være sagt med det samme, det blev en nervepirrende første kamp for både de godt 500 fremmødte men også for Mads der dog trak en kneben sejr hjem mod oprykkerne der fik lov til at score 80 points i Rise Sparekasse Arena. Nok en del i overkanten men Holbæk gav aldrig op og kæmpede godt, især spillede Eysan Wiley en stor kamp med 31 points og 9 rebounds.
SVÆR START.
SEJREN LOD SIG VENTE PÅ.
Efter pausen blev 2. halvleg en meget tæt affære. Den forventede sejr som direktør Troels Mortensen havde lovet i sponsorlokalet inden kampen, hvor sponsorerne blev bespist af Wendorff bageren, udeblev.
Gennem hele 2. halvleg kunne sejren tippe til hvilken som helst side også selv om Rabbits sneg sig foran med 11, 48-37 og holdt føringen på 10 points indtil Holbæk fik reduceret til +5, 54-49. Perioden sluttede på +7 til Rabbits men intet var afgjort før de sidste 10 minutter, der skulle vise sig at blive uhyggelig spændende.
Føringen til hjemmeholdet blev hurtigt reduceret endnu engang, +3, og så havde David Fischer et par gode minutter med points, rebounds og blocks. Nøjagtig som Fenton Bradley havde det i 3. periode med fantastiske flotte dunks og rebounds. Rabbits kravlede igen op og var foran med 13 points med 4 minutter tilbage af kampen. Holbæk lagde sig ikke ned men fortsatte med at kæmpe. Med halvandet minut igen var kaninernes føring reduceret igen, nu til +5, 82-77. Kampen var i crunch time og alt kunne stadig ske. Kentwan Smith fik tilkendt to straffekast som han sikkert omsatte og lige efter fik Jermaine Marrov også to straffekast pga. holdfejl. Selv om den disciplin i dag ikke var Rabbits force, 15/22, scorede Marrov sikkert og hjemmeholdet foran med 86-77 og der resterede 20 sekunder på uret da Smith igen kom på linjen. Han var sikker og kampen afgjort med slutfacit 88-80.
Slutspillet sikret for hjemmeholdet. Holbæk gjorde en fin figur og viste forbilledlig fightervilje. De unge drenge krydret med en rigtig god US spiller, Eysan Wiley der i dag fik lov til at scorer ikke mindre end 31, er et rigtig godt match.
Se detaljeret stats for kampen her: https://fibalivestats.dcd.shared.geniussports.com/u/DBBF/2119596/