5 pladsen sikret i basketligaen

Rabbits på rette kurs inden slutspillet

Image

BASKETLIGAEN: Onsdag aftens eneste kamp i Basketligaen var det imødesete muligt tætte opgør mellem nr. 5 og 6 i Ligaen. Svendborg tabte det første opgør i Herlev i 2022 og derfor var der lagt op til revanche i Rise Sparekasse Arena og hjemmeholdet ville meget gerne slutte som nr. 5 i stedet for nr. 6 og tage to points mere med over i slutspillet der starter efter landskampspausen.

Kaninerne er på rette spor efter forskellige markante ændringer i organisationen gennem de sidste par uger og det ser ud til, at spillerne har givet hinanden og trænerteamet håndslag på, at nu er arbejdshandskerne taget på og der er kommet ild i øjnene. I hvert fald viste Rabbits igen klassen som i Horsens i fredags. Det blev til en meget overbevisende indsats og en sikker sejr på +29, 100-71, efter perioderne 21-11, 32-20, 24-16 og 23-24.

Grundlag for sejr tidligt i kampen.

Hjemmeholdet kom klart bedst fra land og kom ret hurtigt foran med 8-0 inden BMS Herlev fik sat de første points i kurven. Det blev også til 10-3 og 17-7 inden perioden sluttede 21-11. Points blev godt fordelt hos hjemmeholdet men da Tope kom ind skete der noget under kurven. Svendborgs forsvar blev væsentligt mere stabilt selv om det gennem hele kampen havde vist lige så flotte takter som i fredagens opgør i Horsens. Det er vejen frem og det har spillerne indset. Chefcoach Mads Andersen har overbevist spillerne om, at man vinder kampene i forsvaret. Whitfield og mr. Smith viste lovende takter ganske som forventet. Hos BMS var det som altid August Haas og Andreas Mortensen sammen med Joyce der viste høj klasse men følge kaninerne kunne de dog ikke.

2. periode var kaninernes bedste. Rabbits rykkede hurtigt til 27-13 og spillede rigtig flot. Hele holdet bidrog til en fælles flot indsats. Mads Andersen har virkelig fået sat sit præg på mandskabet og fået den nødvendige respekt. Whitfield var toneangivende og satte 6 ud af 9 trepointsscoringer gennem hele kampen. Omar Shiddo var også sikker fra distancen med 50 %, 5/10 ligesom kaptajn Bynum igen var rigtig stabil. Pausestilling 53-31. Ingen af de 750 fremmødte havde fornemmelsen af at kaninerne ville knække og at BMS ville overtage.

Cruisecontrol i 4. quarter

Efter pausen fortsatte kaninernes selv om der gik 2 minutter inden der kom flow igen. Rabbits foran med 20, 58-38, og så et lille run til 65-38. Kampen var afgjort længe før tid. Svendborg slutter også bedst og kommer foran med 30, 77-47, Fenton Bradley med en buzzerbeater.

I sidste periode var sejren sikret og kaninerne gik på cruise control. Peioden huskes bedst for et meget uheldigt sammenstød mellem August Haas og en af tørredrengenes koste, hvor Haas mega uheldigt kommer til at træde på kosten og vrider i anklen. Haas kom ikke på banen igen men er forhåbentligt ikke kommet alvorligt til skade. Hjemmeholdet sikrer sig en overbevisende sejr og dermed også 5. pladsen. 22 points var det der kunne skrabes sammen inden slutspillet, hvor points bliver taget med over i slutspillet der for kaninerne vedkomne starter den 2. marts på udebane i Herlev netop mod dagens modstander.

Kampens topscorer

Dagens bedste spiller blev endnu engang Devin Whitfield med 27 points på 25 minutter, han havde også 5 assists. 15 til Omar Shiddo også 5 assists til ham. 12 til Jemaine Marrov, 11 til kaptajn Bynum og 10 til David Fischer der også havde flotte 11 rebounds og en fin procent på sine straffekast.

Hos BMS var Andreas Mortensen igen topscorer i dag med 21, 16 til August Haas og 14 til Eamonn Joyce. Lidt stats: Rabbits hentede 42 rebounds hvoraf de 18 var offensive og havde kun 11 turnovers mod BMS’ 18. Chefcoach Mads Andersen måtte indkassere en teknisk fejl for brok og det samme måtte David Fischer for trash talk. BMS’ Marsenic måtte indkassere en usportslig fejl i 3. periode for at holde fast i en modstander.

BMS var uden deres største profil Marqus Marion og Jaylen Fornes sidder stadigvæk udenfor.

Læs fuld stats for kampen her: https://fibalivestats.dcd.shared.geniussports.com/u/DBBF/2119585/