Sejr over BMS Herlev

SEJR I 1. RUNDE AF PLAYOFF A

Tekst af Jesper Jørgensen
Image
Fotos af Tom Andreasen
BASKETLIGAEN: Rabbits skulle ligesom de andre hold i ligaen i gang igen efter en 14 dages pause og lad os sige det med det samme: kaninerne var rustne. Gennem de sidste 4 kampe havde Rabbits vist fine takter og flot spil især i forsvaret. Det blev delvist glemt i Herlevhallen på en torsdag aften hvor Herlevitterne havde formået at samle godt med fans på lægterne. Det blev dog alligevel til en kneben sejr mod et mandskab der blev slået meget overbevisende i den sidste kamp i grundspillet hjemme i Rise Sparekasse Arena. BMS var tilbage ved fuld styrke da Marion var med igen efter skadespause. Rabbits vandt kampen 77-81, efter perioderne 19-20, 24-20, 22-24 og 12-17.

BEGGE HOLD VILLE FREM AD BANEN

Starten af kampen viste to mandskaber der meget gerne ville frem på banen og de fulgtes ad gennem hele perioden. Marion som en klar forstærkning af sit hold imens kaninerne stadig var uden Fornes, hvis ankel stadig driller. Rabbits var rustne, 5 turnovers i første periode og et forsvarsspil der lod noget tilbage at ønske i forhold til de seneste 4 opgør i grundspillet, hvor Rabbits virkelig viste flot basket. Selv om det haltede lidt vandt kaninerne dog perioden med mindst mulig margen. I 2. periode kom BMS-Herlev god med igen anført af Marion der scorede halvdelen af sit holds points. Underligt at Rabbits ikke var i stand til at dæmme op for ham. Det var både fra treppointslinjen og under kurven han deltog i løjerne men også Andreas Mortensen viste flot spil og satte mange fine skud. For Rabbits fik Shiddo et flot indhop og satte hurtigt et par treere sammen med Mr. Smith der ovenpå sin landskampsoptræden hos Bahamas igen viste sig som en af de helt vigtige i kaninernes spil. Topscorer Whitfield viste også hvorfor han er så vigtig for kaninernes spil selv om trepoinsprocenten i dag nærmede sig lavmålet. En buzzerbeater fra Marion gjorde, at BMS kunne gå til pause foran med 3, 43-40.

FORTSAT LIGE KAMP EFTER PAUSEN

Efter pausen måtte Rabbits kæmpe hårdt for at hænge fast i haserne på BMS der kom ret friske ud fra omklædningsrummet. Den scoringsmæssige bedste periode for begge mandskaber og perioden hvor Rabbits kom længst bagud i kampen. Forskellen var -6 og så holdt BMS scoringspause i 2 minutter, hvor Rabbits slog tilbage og kom helt lige med. Det var på meget fornuftigt spil af samtlige men især viste David Fischer god effektivitet under kurven og hentede gode rebounds til sig. Også en periode hvor Rabbits ramte på skud fra trepointslinjen og hvor Marrov og Mr. Smith viste de også kunne ramme. Desuden en god portion straffekast til kaninerne der alle blev omsat. Procenten i dag fra straffelinjen igen acceptabel med kun to brændte men også kun 11 straffekast i alt. Det vidnede om en kamp der ikke blev afgjort under kurven selv om Rabbits vandt disciplinen omkring reboundspillet. Stillingen inden de sidste 10 minutter 65-64. Intet var afgjort og det kunne tyde på en meget tæt sidste periode.

SEJREN HIVES HJEM I DE DØENDE MINUTTER

Kaptajn Bynum startede med at dunke to points i kurven for kaninerne men så tillod Rabbits sig at holde scoringspause i godt 4 minutter. Heldigvis var BMS heller ikke effektive i den del af kampen og scorede således også kun 12 points i sidste periode og de faldt i de sidste godt tre minutter. Her var kaninerne foran efter stillingen var helt lige 72-72. Man sad med fornemmelsen af, at Rabbits ikke ville slå til men fokus kom på forsvaret og så gik angrebsspillet også bedre. Rabbits rykkede fra og kunne vinde de sidste par minutter med 5-9 og også kampen. Det blev en neglebidder ovenpå en sejr på +29 i sidste grundspilskamp. Rabbits skal tilbage i den gode gænge der var i de sidste 4 kampe i grundspillet ellers venter der for mange nederlag til holdene der ligger over og dermed vil det blive mere end svært at når målet, nemlig semifinalen. Hatten skal hænges på HIC og Næstved. Bakken og Randers ser meget stærke ud lige nu.

KAMPENS TOPSCORER

Kaninernes topscorer igen Whitfield i dag med 21, Mr. Smith havde 17 og Shiddo 13. Nævnes skal også David Fischer der var bedst reboundende spiller i dag for Rabbits med 4 offensive og 7 defensive.

For BMS Herlev blev topscorer igen Marion med en double double 28 og 10, Andreas Mortensen med 18 og unge Kyed med 13.

Rabbits spiller hjemme mandag mod HIC der netop har tabt til Bakken Bears, 78-94. Kampstart kl. 19.15 i Rise Sparekasse Arena.

Se alle stats fra kampen på basketligaens hjemmeside her