SVENDBORG FÅR PLADS I U19 LIGAEN
U19 LIGAEN: SBBC og Rabbits går i den kommende sæson sammen om et U19 hold, som skal være et vigtigt link fra ungdommen op til Basketligaholdet.
I går offentliggjorde DBBF hvilke hold der har fået plads i U17- og U19 ligaerne efter en ny struktur er trådt i kraft. Her er vi i blandt de 12 hold der kommer til at udgøre U19 Ligaen i den kommende sæson og det er vi naturligvis rigtig glade for.
“Det er et vigtig skridt i den rigtige retning at vi i den kommende sæson kan have vores ældste ungdomshold med i landets bedste række. Vi kommer til at skulle måle os med landets bedste U19 hold og det skal være med til at inspirere og motivere talenterne på Sydfyn. Det er med til at sætte Svendborg på landkortet igen og vi vil gøre vores ypperste for at skabe nogle fede rammer når vores U19 drenge skal spille hjemmekampe mod de bedste hold i landet.” - udtaler talentchef Mads Andersen.
I denne sæson har både SBBC’s U13- og U15 hold spillet i mesterrækken i vest ligesom U13 også kvalificeret sig til Pokal Final Four i januar måned. Nu får U19 også muligheden for at måle sig med de bedste.
“Svendborg skal helst gerne være med i de bedste rækker hvert år. Vi har nogle dygtige trænere og ledere, som er med til at udvikle spillerne i hverdagen og de fortjener stor ros for deres arbejde.” - siger Mads.