Landsholdsudtagelse til Anton Harbo

ANTON HARBO MED I LANDHOLDETS BRUTTOTRUPPE

Image

LANDSHOLDET: Anton Harbo er udtaget til bruttotruppen for herrelandsholdet i basketball forud for kampene i prækvalifikationen til EM2025. Dermed har Anton fået muligheden for at repræsentere Svendborg Rabbits i landsholdsregi, hvilket vi er meget stolte af.

Om udtagelsen siger Anton: "Det er selvfølgelig super fedt at være udtaget! Det er et kæmpe skulderklap og en stor anerkendelse. Det er rart at vide tingene går i den rigtige retning."

Debuten i de rødhvide farver lægger tilbage i 2015, hvor Anton i sin første optræden d. 5. august spillede for U16 landsholdet mod Slovakiet og blev holdets topscore med 13 points.
Henover årene 2015-18 blev det til 33 kampe i ungdomslandsholdsregi, ligeligt fordelt på henholdsvis U16 og U18.

"Det er første gang jeg er udtaget til seniortruppen. Sidste gang jeg var inde under landsholdet var med U18. Siden U18 har det selvfølgelig været næste mål at blive udtaget til seniorlandsholdet. Det er noget jeg har arbejdet på i nogle år og nu er jeg udtaget til bruttotruppen, hvilket er et skridt i den rigtige retning. Det er jeg rigtig glad for!" - siger Anton.

Prækvalifikationen til EM2025 afvikles i slut juli og start august. Det er en særdeles vigtig opgave for holdet, hvis Danmark skal have en chance for at spille med om kvalifikation til EM2025. Vindes runden får Danmark muligheden for at spille om en egentlig kvalifikation til EM2025.

Men først venter der 4 kampe henover sommeren - 2 hjemme- og 2 udekampe mod henholdsvis Schweiz og Kosovo.

Inden da handler det primært for Anton om at kæmpe sig på holdet.

"Lige nu træner vi i 2 grupper - øst og vest - og så er det meningen vi skal mødes den 5. juli for at træne sammen. Der er rigtig mange gode spillere på holdet så jeg vil gøre mit bedste for at blive udtaget til kampene." - siger Anton

Ud over Anton Harbo er gamle Svendborg spillere som Adama Darboe, Sebastian Åris, Tomas Bjarkason, Leonardo Carlino også udtaget til bruttotruppen.

Vi følger naturligvis spændt med og håber det lykkes Anton at få plads i den endelige truppe.