Ny spiller – Andreas Mortensen

ANDREAS MORTENSEN TIL RABBITS

Image

VELKOMMEN: I går havde vi fornøjelsen af at præsentere 21 årige Andreas Edholm Mortensen som ny Rabbits spiller på en 2 årig aftale.

Som klub har vi prioriteret at få flere danske spillere på holdet på længerevarende kontrakter så vi får bygget et stærk mandskab samt fundamentet til fremtiden.

At få Andreas hertil har været vigtigt for os da han både har en sund erfaring og flere åbenlyse kvaliteter på banen og vi forventer han kan være med til at løfte os i flere facetter af spillet.

Andreas bliver ikke den eneste dansker som vi kommer til at præsentere som ny mand i truppen, men mere om det senere.

Cheftræner Mads Andersen udtaler følgende om Andreas :

”I Andreas får vi en spiller, der har bevist sig som en af de bedste danske guards i Basketligaen i de seneste sæsoner.

Andreas er blevet godt skolet i BMS, hvor han har haft en stor rolle på et hold, der overraskede mange i den forgange sæson med deres flotte resultater.”

”Det har været en vigtig prioritering for os at styrke guard-rotationen så vi får nogle flere våben i den kommende sæson.

Andreas har, udover sine store kvaliteter som skytte, også et rigtig godt blik for spillet og er meget visionær anlagt i sin spillestil. Det passer rigtig godt ind i måden vi gerne vil spille på.”

Velkommen igen til Andreas !

Vi præsenterer næste forstærkning i den kommende uge.

God weekend venner 🙂