Sejr i årets første udebanekamp

SEJR I ÅRETS FØRSTE UDEBANEKAMP

BASKETLIGAEN: Kaninerne drog på for dem på en sjælden tur på en tirsdag aften, til Nørrebrohallen i Hovedstaden og måske var det pga. det uvante tidspunkt, spillet var hakkende og næsten uden holdspil. Det var enkeltmandspræstationer der var udslagsgivende.

På en rigtig god sidste periode vandt kaninerne dog kampen 67-73, efter perioderne 24-25, 12-18, 12-18 og 19-22.

EN SKIDT START.

BC kom klar bedst ud og kom meget hurtigt komfortabelt foran og kunne slutte første periode med en føring på 24-15, efter 14-5 og 22-12.

Kaninerne formåede ikke at få gang i holdspillet og gang på gang blev der foretaget afslutninger der var noget tvivlsomme på meget hurtigt afsluttede angreb. For hjemmeholdet var de tidligere Næstved profiler, Mathias Bak Christensen og Martin Poulsen samt den tidligere kanin, Durel Vinson så absolut de klart bedste spillere. Især var Mathias træfsikker fra distancen.

Anfører Jacob Enevold lagde fra land med et af hans favoritskud, nemlig en treer, til 2. periodes start. det blev fulgt op med endnu en fra Andreas Mortensen og Jaedon Willis med tre sikre straffekast og nu var stillingen således næste udlignet efter 2 ½ minut, 26-24. Endnu en treer, denne gang fra Anton Harboe og kaninerne var foran for første gang siden 0-2.

Den tidligere Holbækspiller William Vang fik igen sit mandskab i førerposition med endnu en treer, det var rent skydetelt men forbavsende få skud ramte for begge mandskabers vedkomne. Begge holds skudprocenter var meget meget lave. For Svendborgs vedkomne en skarp kontrast til sidste uges kamp mod HIC, hvor holdet var noget skarpere.

Perioden sluttede med endnu et brændt forsøg fra trepointsland fra Willis. Pausestilling 36-33. Det så ud som om der var ganske meget af forbedre for kaninernes vedkomne hvis ikke det skulle blive til et nederlag.

KAMPEN VENDTE EFTER HALVLEG

Netop Jaedon Willis også Elliott tog herefter tingene i egen hånd med 3. periodes start. Hurtige points fra begge og stjålne bolde bragte kaninerne på ret kurs. 7 points fra Willis på 3 ½ minut gjorde hans noget magre indsats fra 1. halvleg til en noget andet oplevelse her fra 2. halvlegs start.

BC havde dog ikke opgivet kampen. Hurtige points fra Martin Poulsen og fra spanske Ramirez bragte balance i regnskabet med 3 minutter tilbage af 3.

Herefter scoringspause i godt to minutter inden Dada med et and one spil sendte Rabbits foran inden de sidste 10 minutter.

Svendborg Rabbits kom så ikke mere bagud i kampen. Sidste periode blev indledt af Anton Harboe med endnu en treer, hans 3. i kampen. Flowers fulgte flot op og satte et kraftfuldt dunk der blev fulgt op af Jaedon Willis med endnu en treer, Svendborg foran med 9 points efter halvandet minut af sidste periode, kaninerne på ret kurs.

Med Mathias Bak Christensen så brandvarm som på denne kølige tirsdag aften skulle man dog ikke helt afskrive BC for Mathias fortsatte med endnu to af slagsen og 59-61 var pludselig stillingen med 5 minutter tilbage af kampen. Intet var afgjort og momentum lå hos hjemmeholdet. Cheftræner Mads Andersen tog timeout med 2.20 igen og fik vendt momentum.

Flowers viste igen at han er rette mand for Rabbits. 7 points fra hans hånd på få minutter og kaninerne igen i front.

Hameir Wright fulgte op med en treer og da der kun var 12 sekunder tilbage på klokken, var kampen afgjort til kaninernes fordel.

For Svendborg Rabbits viste Jaedon Willis sig igen som en god styrmand og scorer med 21 points, Flowers havde 13, Harboe med 9, og Hamir Wright 7 samt 9 rebounds.

Bedste mand hos hjemmeholdet så afgjort brandvarme Mathias Bak Christensen med 24 points, 6/8 på trepointsskud, spanske Ramirez havde 11, den tidligere Holbækspiller William Vang 9 og 9 rebounds. Mr. Double Double, den tidligere kanine, Durel Vinson 7 points og 8 rebounds.

DE NÆSTE KAMPE

Svendborg Rabbits spiller igen på lørdag hjemme i Rise Sparekasse Arena kl. 14.30, hvortil der er gratis adgang da Svendborg kommune har købt kampen. Modstanderen hedder Bears Academy.

BC Cph har også kamp lørdag. Kl. 15.00 i Søndersøhallen i Værløse.