Nederlag mod Randers Cimbria

NEDERLAG I HØJTSCORENDE AFFÆRE

Image

BASKETLIGAEN: En kamp med forventet spænding og en kamp hvor Randers skulle vise, om de i denne sæson hører til blandt de øverste, ganske ligesom hjemmeholdet Svendborg Rabbits.

Det blev en meget højtscorende affære, 98-105, efter 50-50 ved pausen og perioderne 22-21, 28-29, 22-25 og 26-30. Altså under ingen omstændigheder en forsvarsopgave for nogen af mandskaberne.

Randers vandt fortjent fordi de spillede bedst på dagen og ville det mest.

Lige første periode.

Randers kom bedst fra land måske fordi chefcoach for første gang i sæsonen fik lov til at være tilstede på bænken. Selv om Martin Knezevic har været i Danmark siden midt i august har han først nu fået sin arbejdstilladelse.

En af Randers bedste i dag, Morten Bulov, startede med et af sine 9 points i perioden fra straffelinjen. Også Steven Green og Josh Fortune viste godt spil.

For hjemmeholdet var Tyrn Flowers bedste mand med mange rebounds og 9 points men også Jaedon Willis og Hameir Wright fandt vej til kurven. Svendborg Rabbits havde dog alt for mange turnovers. Skidt mod et hold som Randers der løber på alt.

Perioden var dog ganske lige hele vejen igennem.

Anden periode varslede en kamp med høj score.

Det samme blev 2. periode. Det var som skrevet ingen forsvarskamp og begge holds turnovers var medvirkende til mange points. 50-50 ved pausen var et signal til, at kampen ville ende ganske højtscorende. Randers havde momentum og virkede utrolig godt organiseret. Ikke som de tidligere har været ganske kendt for, run and gun basket. Måske var det chefcoachens tilstedeværelse på bænken.

Svendborg Rabbits virkede ikke helt på dupperne. Der manglede lidt vilje og glæde til trods for et meget flot come back i sidste udebaneopgør mod Værløse.

Tredje periode - amerikanerene holder os inde i kampen

Efter pausen fortsatte Randers med at dominere og kunne trække sig ud af 3. med en smal sejr på +3. Udslagsgivende var hjemmeholdets mange turnovers og manglende forsvarsspil og så havde Randers spillere med flotte præstationer, fremhæves skal Morten Bylov, Steven Green og Josh Fortune men også med et par gode indhop Mads Bro Hansen der var sikkerheden selv fra trepointsland. Svendborg havde sine bedste i Tyrn Flowers der fortsatte med at lægge points i kurven og hente rebounds, Hameir Wright,  Jaedon Willis og den sidste US spiller Greg Elliott.

Randers var foran med 3 inden de sidste 10 minutter men trods alt med en smule mere momentum.

Fjerde periode - Kronjyderne ville det mest.

Ret hurtigt kom Randers foran i sidste periode. Midt i periode sågar med 9 points og kampen så ikke godt ud fra hjemmeholdets side. Randers spillede bedst og var klart mere opsatte på at de to points skulle med til Kronjylland og dermed vise, at holdet hører til i toppen af ligaen.

Svendborg Rabbits havde i dag ikke evnerne til at slå tilbage selv om det var tæt på. Randers’ føring var dog hele tiden på 5-7 points og på de afgørende spil brændte Svendborg Rabbits. Alt for mange turnovers blev straffet og det vil kaninerne nok også blive udsat for når Europa venter.

Randers vandt fortjent kampen og så rigtig gode ud i dag. Mon ikke stimen fortsætter for Kronjyderne?

Stats.

For Svendborg Rabbits scorede Tyrn Flowers 26 og hentede 12 rebounds og havde 4 assists, 21 til Jaedon Willis og hele 13 assists og 4 steals men også 6 turnovers, 20 til Hameir Wright og 8 rebounds og 15 til Greg Elliot.

Hos Randers var bedste mand igen Steven Green med 29 points og 7 assists, Josh Fortune havde 19, 17 til kaptajn Bylov, 14 til Vin Baker og 13 til Mads Bro.

Stats for kampen læses her: STATS RABBITS VS RANDERS CIMBRIA

Kommende kampe.

Svendborg Rabbits spiller næste kamp den 31/10 i Holland og næste kamp i Basketligaen er søndag den 5/11 mod Næstved.